Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 20

10
af Danmarks regerende konger, i B1 Frederik III, i B2 Christian V.
I talen for St. Martin nævnes særlig hans navnefælle Martin Luther,
som har tændt evangeliets klare lys, men tillige ndvides denne
tale til at gælde hele gejstligheden; når man i en bog fra 1664 —
som ganske vist er en afskrift af et ældre forlæg — læser de gode
ønsker for Islands to biskopper, deres hustruer og børn, kan man
ikke undlade at tænke på de aktuelle forhold, at den ene biskop
ingen børn havde, medens den anden var en nedbrudt mand på
grund af huslige sorger.
Rimede passager indtager i B langt større plads end i A. Karak-
teristisk er følgende sted i tale nr. 2:
A
Enn af pvi ad eigi ma varast, pess
ok annars ad blint er annars briost,
pa man hier fara sem vida annars
stadar kann ad verda ad vida
kallast saman en misiafnt byr under,
fyollde manna fretter ad, enn faer
geta po enns sanna, en gott er
pad ad seiga sem gledist vid mann
folkit.
B1 (omtrent ens i B2)
Enn med pui ad blindt er annars
briost, enn gude er giorvalltt
liost, pa mun hier fara sem vijda,
vier vilium giarna goodz bijda,
Marger kallast saxafunder, enn miz-
jafntt byr vnder, fiolide manna
frjetter, enn færre gieta pess
sem riett er, gott er pad ad ræda
sem folokid ma giedia og giceda.
Rimene er i A spredte, og der er sjældent mere end to rimord
(undtagelsesvis fire: V 16-17). Derimod har B både længere styk-
ker med varierende rim, f. eks. (2) 1-10 (hvorfra ovenstående citat
er taget), 63-7, og rækker af ensartede rim; når hertil kommer
normal versallitteration, går talerne over i bunden form, se særlig
(4) 18-20, 42-52, (5) 36-8, (10) 30-33, (12) 9-12, 41-5, (13) 51-6.
Krydsrim forekommer kun (11) 44-5. I enkelte af rimene forud-
sættes afrunding af y, tf: minni, sinni, kynni (5) 35-7, vitum, lytum
(3) 25, (11) 46-7, m. m. Ordformer som var forældede i 17. årh.
synes at forekomme når vil (3. pers., skrevet vill) rimer på til, skil
(10) 22-3, samt i linjerne ‘en hvor eigi gjorir svå, hann skal viti
fyrir få’ (3) 22 (ordstillingen bevaret i B2). Rimet byrgja, kyrja
(11) 52-3 stemmer ikke med kendte islandske udtaleformer.