Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 136

112
ei votann dropa inn a bordid, ]avi jaad var ej nema berllngsbåra
sem vid hrepptum«.
Beila Eg man ej gloggt hvar eg bef Jaetta ord heirt, jao minnir
mig eg hafi jaetta ord heyrt i sogu jaegar håggvid var i herda-
krunga mani »exinn vann ej å beiluna«, og lika seigia menn vid
oburduga menn. krippu baka jaeir setie upp beiluna.
Bifræfinn jaad er alment ord, »vertu ecki so bifræfinn ad voga
jaier å åna, ellegar uppi kletta«, brukaz ogso politice, »javi ertu
so bifræfin ad bidia storhofdingiadottur sem langtum ædre er enn
jau. ellegar tala so i opinn eyru å honum Rafni sem jau veitst bann
stiggiz vid«, maskie jaier vilied seigia temerarius.
Bifur af utmålan æconomiæ castorum bef eg inbirlad mier ad
komid sie jaetta ord til vor, enn bædi er jaad gamalt og nytt ad
menn seigia, »jaier fer jaorparal(ega), jau rietter bifurnar fyrir bvorn
sem adkiemur«, jaad er hann teigir fæturnar framm i veiginn
komenda.
Binardur Galldra madurinn a Yestfiårdum nockrum arum fyrir
kristnibod, vaknadi og stræk um ennid, rak upp skignurnar og
sette upp binardinn. og enn jaå brukast Jaetta ord comtemtuose um
nasa holurnar.
Biodur Jaad er enn i bruki ad menn kalia sorpbera edur stampa,
sem brukast til ad bera i ohreinl(ega) bluti biod og bka kallaz
Javotta biodur, ja ar sem menn bera i heimad bæjum ny ja veiginn
fét.
Bisn Jaad er i mårgum sogum algengid. So kolludu Skapnartans
synir bansett bisn sem komu framm vid Jaa, vide Verebj Hist:
Beila; Ml,2, L Beyla; — ordet findes ikke i Fr (i Cl kun med henvisning
til B. H.).
Bifur; i Ml, 2, L skelnes der mellem rodvokalen i Bifr m. ‘bæver’ og Bifur
f. pi. ‘fødder’, men B. H. søger at knytte etymologisk forbindelse mellem
disse ord.
Binardur; M2, L Bi- som opslagsord, men i eksemplet bi-, Ml Bi- i begge
tilfælde. — ‘Galldra madurinn a Yestfiordum’, hentydning til et folke-
sagn? — ‘kristni-’, skr. ‘xhai-’, den samme forkortelse ved Mannhofn og
Svidda, jfr. ‘xu’ ved Oypa.
Bisn. I Gothrici et Rolfi . . . Historia, ed. O. Verelius, 1664, s. 18, bruger
Skapnartungr (ikke -nartan) udtrykket ‘banvænlig bysn’ (ikke ‘bansett’).
Svanr å Svansholi, se Njåls saga kap. 12, hvor hans ord imidlertid lyder