Fróðskaparrit - 01.01.1994, Blaðsíða 2

14
JÓANNES í KRÓKI - LIV OG VIRKE
ledes med dens vedligeholdelse fremover.
Det blev ogsá pálagt ham at have kontrol
med andre fælles pligtarbejder i bygden.
Alle de citater, som jeg har læst, er fra
hans erindringer. Han begyndte nemlig
som ganske ung at skrive salmer og án-
delige viser ned. Blandt disse er der en vise,
han har digtet om alle de lutherske præster
pá Færøeme, ligeledes en vise om den
danske kongerække, og han har skrevet om
begivenheder i sin tid. Han har samlet disse
notater i en bog, og de sidste 60 sider i bo-
gen omfatter hans erindringer. Denne bog
blev i 1924 købt af Landsbiblioteket, som
har den i sin varetægt.
Der er mange interessante oplysninger i
hans erindringer. Han skriver bl.a., hvor
meget der blev høstet bestemte ár, hvor
stort bádfiskeriet var, hvor mange fár, der
blev slagtet o.s.v.
Han har været meget godt orienteret om
det, der skete ude i verden - uden tvivl har
han fáet læsestof, aviser o.l. fra præsten.
Ligeledes har han bemærkninger til det,
som sker i hans tid. Om Treárskrigen 1848-
50 skriver han, at han tvivler ikke pá, at
Vorherre er pá danskemes side imod
tyskeme.
Dengang var der kongelig monopolhan-
del pá Færøeme, og der var dem, som ar-
bejdede intenst for at fá den afskaffet. Dette
syntes han ikke var rigtigt. Han skriver:
Der raades om ved kominal Udkast om Anleg af nye
Veje saavel de forrige at reparere hvilket tenkes at
være at istandsette ved nye handels indbringelser,
samt at raade om Indhegninger af Udmarkeme,
hvilket alt at afgiøres fra Rigsdagen. De gode Herrer
mene vel at setta Færøe pa bedre Føder, men ieg tror,
at Færøe bliver Færøe, og at Indbyggerne selv binde
Riis til egen Rumpe.
Arbejdet som skydsskaffer og tiendeind-
samler udførte han sá længe, som kræfteme
tillođ. Da han som gammel mand sagde
dette arbejde fra sig, sendte han sysselman-
den dette lille vers:
Alderdoms Skrøbelighed
bød mig at lægge ned
denne Tjensvillighed;
derpaa jeg takker
nu Tiden lakker
jeg ønsker Eder Fred.
Jóannes í Króki døde 27. oktober 1869,
næsten 76 ár gammel.
Han har skrevet sit navn i Færøemes hi-
storie, som vor største kvadnedskriver, og
at han er kendt langt ud over landets græn-
ser, er de mange fomemme gæster, som her
er forsamlede, bevis pá.
Vi, som er født og opvokst her pá Sand,
er ogsá stolte over, at vores bygd har fostret
denne mand.
Det er ogsá i taknemmelighed til ham og
hans livsgeming, at en af hans slægtninge,
Maria Krog, i sit testamente afsatte midler
til at rejse ham en mindesten pá stedet, hvor
hans vugge stod.
Hendes bror murermester Tummas Krog
har med ildhu gjort hendes ønske til virke-
lighed, men det skal vi høre mere om pá
lørdag, nár mindestenen blir officielt af-
sløret.
Ólavur Clementsen
Millum Gilja 127
FR-188 Hoyvík
Færøerne