Fróðskaparrit - 01.01.1994, Síða 10

22 DEN FÆRØSKE BALLADEUDGAVE (FØROYA KVÆÐI) - VURDERING OG SUPPLERING
og kilder, som Hammershaimb tidligere
havde pábegyndt; i december samme ár sat-
te Grundtvig sá sin svoger, arkivassistent
Jørgen Bloch, som var en særdeles habil
norrøn filolog, i gang med at transskribere
originalteksteme i normaliseret (dvs. den
Hammershaimbske) retskrivning. Blochs
arbejde blev betalt af Den Hjelmstjeme-
Rosencroneske Stiftelse, som senere ogsá
støttede en færøsk ordbog i tre hándskrevne
bind ekscerperet af Bloch fra visecorpuset
og andre kilder, sável trykte som utrykte.
Den noget vidtløftige bevillingsansøgning,
som Grundtvig indgav til stiftelsen under
17. oktober 1872, udgør stadigvæk en god
introduktion til færøsk viseoverlevering og
kan læses som sádan i let omarbejdet form
i Árbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie árgang 1882; den oprindelige ord-
lyd indgik i Blochs indledning til det
færdiggjorte corpus, som er trykt af under-
tegnede i UNIFOL 1991-1992 (Chesnutt
og Larsen, 1993: 175-198). Ansøgningen
demonstrerer Svend Gmndtvigs impo-
nerende overblik over det færøske visestof,
som han havde oparbejdet gennem mange
árs sammenlignende studier og máske især
gennem sine faglige kontakter med Ham-
mershaimb helt tilbage til 1843.
Jørgen Bloch færdiggjorde udskrivnin-
gen af de færøske viser i 1876 og tog derpá
straks fat pá ekscerperingen af den allerede
omtalte ordbog, som beskæftigede ham
uafbrudt i syv ár frem til Grundtvigs død i
sommeren 1883. Derefter foretog han - i
begyndelsen med Hammershaimbs hjælp -
en kontrol af det foreliggende visecorpus,
hvori han ogsá indarbejdede en del nye tek-
ster, der var blevet overladt ham af forskel-
lige færøske forbindelser; det drejede sig
her i særdeleshed om Jakob Jakobsen, der i
1887 hjembragte en større mængde viseop-
tegnelser, som ikke tidligere havde været
kendte, heriblandt den store Koltursbók fra
1848. Endelig udarbejdede Bloch en række
registre og afleverede corpuset til Den
Hjelmstjeme-Rosencroneske Stiftelse i 16
bind, med den nævnte indledning dateret
25. marts 1889.
Corpus Carminum Færoensium blev i
overensstemmelse med Grundtvigs inten-
tioner overdraget til Det kgl. Bibliotek i
København, og derfra til Dansk Folke-
mindesamling ved udskillelsen af denne
som selvstændig institution under Kultur-
ministeriet. Værket havde fáet en mere end
17-árig tilblivelsestid; og hertil kommer, at
Bloch ligefrem vendte tilbage med et par
tillægsbind, det første i 1896 og det andet
sá sent som i 1905, kun fire ár inden han
døde. Af disse tillæg indeholdt det første
tekster fra det sákaldte Reventlowske
Hándskrift, der var dukket op samme ár pá
Pederstmp pá Lolland, mens det andet in-
deholdt tekster hidrørende fra et besøg af
Jakob Jakobsen pá Suðuroy i 1904, herun-
der den interessante Sunnbiarbók fra mid-
ten af 1800-tallet.
Det er væsentligt at forstá, at Føroya
kvæði for alle praktiske formál er en trykt
gengivelse af Corpus Carminum Færoen-
sium og ikke en selvstændig udgave efter
hándskrifteme. Disse har ganske vist været
sporadisk konsulteret, men Matras og Djur-
huus præsterede ikke den videreudvikling
af Blochs arbejde, som det egentlig havde
fortjent. De kan desværre ogsá siges at have
set bort fra Grundtvigs udtalte forestilling