Fróðskaparrit - 01.01.1994, Blaðsíða 1

Fróðskaparrit - 01.01.1994, Blaðsíða 1
JÓANNES í KRÓKI - LIV OG VIRKE 13 blev, at provsten i 1819 kunne sende en samling pá 18 kvad og viser til professor Miiller, som Jóannes havde skrevet. Dette var ligesom starten pá hans livsværk som kvadnedskriver. I 1821 blev Jóannes ansat som provstens skriverdreng, og dette hverv havde han, til Hentze afgik som provst i 1829. Omtrent samtidigt begynder han at skrive sin egen kvadsamling. Han skriver selv, at dette kom i stand af flere grunde. Flere havde anmodet om at fá kvadopskrif- ter bl.a. provst Hentze, handelsforvalter Jákup Nolsøe og amtsskriver Jens David- sen. Derfor begyndte han at samle kvad fra hele sysselet. Han sendte opskrifteme til dem, som havde bedt om dem, men han skrev ogsá dem alle ned i sin egen kvadbog. En anden ársag var, at han ville vise kom- mende generationer, hvilke kvad hans gen- eration brugte, thi han var bange for, at de gamle kvad vilde gá i glemmebogen. Han var meget produktiv de to ár fra foráret 1821 til foráret 1823 og skrev 78 kvad og viser med mere end 8700 vers i bogen. Den 2. december 1823 blev Jóannes gift med Anna Katrina Mikkjalsdatter i Skála undir Reynum, og da flyttede han ind til sine svigerforældre. Nu blev Jóannes fami- lieforsørger (de fik 5 bøm), sá omstændig- hedeme til det skriftlige arbejde blev dárligere, men i árene 1824-1831 skrev han dog 12 kvad og viser i sin bog, sá det sam- lede antal kvad og viser blev pá 90 med tilsammen 10.000 vers. Hans helbred var ikke godt. Da tyfusepi- demien rasede i 1817-18 blev han alvorligt syg og var sengeliggende i mere end 4 máneder, og helt rask blev han ikke før end i efteráret 1820. De første 10 ár af ægte- skabet var tilstanden upáklagelig, men i 1833 blev han alvorligt syg igen. Han skriver: Ieg var stædt i Udmarken for at røgte Søid, og paa Hiemveien ved Klokken sex følte ieg mig meget mat. og en liden Pine oven paa Panden. Jeg følede derpaa og fornam en Klump som en erte, og ieg havde da kun en halv Mil at gaae til Huus, og der ieg var hiem-kommen da var bylden saa stoer som et Hønseæg, og ved Klokken ti var den som en fuld- kommen Mands Næve, og den paafølgende Morgen slap ieg ikke under nogen Hue. Da blev ieg i tre Uger haardelig plaget, Forstanden gik nesten. Provst Hentze besaa den og ansaa den for et dødeligt bræk. Efter tre Ugerstid brød den ud, hvor der udflød over en Pot forbrændt Blod, som havde saadan Hede, at naar Haanden kom der over varmedes den som af Ild, men Gud vere ævig æret, som formedelst Præstens Haand og gode Raad lod det blive heelt igien efter et halvt Aars-tid, men ieg tabte dengang Hukommelsen og tankekræfteme svækkedes meget. Hvor objektiv denne forklaring er, kan nok diskuteres, men hans helbred svækkedes sá meget, at han var nødt til at slutte som fáre- hyrde, og ligeledes mátte han slutte med bádfiskeri, som han ogsá havde taget del i. Sá nogenlunde klarede han at arbejde pá jorden indengárds, men for at fá det til at strække til økonomisk, syede han ogsá færøske klæder og arbejdede som tømmer- mand. I 1835 blev han bedt om at tage sig af tiendeindsamlingen. Han tog imod tienden og delte den mellem præst, sysselmand og kirkeværge. Som løn fik han 1/10 af tien- den. 1 1838 blev han udnævnt til skydsskaf- fer. I 1839 blev den nuværende kirke her pá Sand bygget, og Jóannes blev sat til at have kontrol med pligtarbejdet ved kirken, lige-
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112
Blaðsíða 113
Blaðsíða 114
Blaðsíða 115
Blaðsíða 116

x

Fróðskaparrit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.