Fróðskaparrit - 01.01.1994, Síða 1

JÓANNES í KRÓKI - LIV OG VIRKE
13
blev, at provsten i 1819 kunne sende en
samling pá 18 kvad og viser til professor
Miiller, som Jóannes havde skrevet. Dette
var ligesom starten pá hans livsværk som
kvadnedskriver. I 1821 blev Jóannes ansat
som provstens skriverdreng, og dette hverv
havde han, til Hentze afgik som provst i
1829.
Omtrent samtidigt begynder han at
skrive sin egen kvadsamling. Han skriver
selv, at dette kom i stand af flere grunde.
Flere havde anmodet om at fá kvadopskrif-
ter bl.a. provst Hentze, handelsforvalter
Jákup Nolsøe og amtsskriver Jens David-
sen. Derfor begyndte han at samle kvad fra
hele sysselet. Han sendte opskrifteme til
dem, som havde bedt om dem, men han
skrev ogsá dem alle ned i sin egen kvadbog.
En anden ársag var, at han ville vise kom-
mende generationer, hvilke kvad hans gen-
eration brugte, thi han var bange for, at de
gamle kvad vilde gá i glemmebogen. Han
var meget produktiv de to ár fra foráret
1821 til foráret 1823 og skrev 78 kvad og
viser med mere end 8700 vers i bogen.
Den 2. december 1823 blev Jóannes gift
med Anna Katrina Mikkjalsdatter i Skála
undir Reynum, og da flyttede han ind til
sine svigerforældre. Nu blev Jóannes fami-
lieforsørger (de fik 5 bøm), sá omstændig-
hedeme til det skriftlige arbejde blev
dárligere, men i árene 1824-1831 skrev han
dog 12 kvad og viser i sin bog, sá det sam-
lede antal kvad og viser blev pá 90 med
tilsammen 10.000 vers.
Hans helbred var ikke godt. Da tyfusepi-
demien rasede i 1817-18 blev han alvorligt
syg og var sengeliggende i mere end 4
máneder, og helt rask blev han ikke før end
i efteráret 1820. De første 10 ár af ægte-
skabet var tilstanden upáklagelig, men i
1833 blev han alvorligt syg igen. Han
skriver:
Ieg var stædt i Udmarken for at røgte Søid, og paa
Hiemveien ved Klokken sex følte ieg mig meget
mat. og en liden Pine oven paa Panden. Jeg følede
derpaa og fornam en Klump som en erte, og ieg
havde da kun en halv Mil at gaae til Huus, og der ieg
var hiem-kommen da var bylden saa stoer som et
Hønseæg, og ved Klokken ti var den som en fuld-
kommen Mands Næve, og den paafølgende Morgen
slap ieg ikke under nogen Hue. Da blev ieg i tre Uger
haardelig plaget, Forstanden gik nesten. Provst
Hentze besaa den og ansaa den for et dødeligt bræk.
Efter tre Ugerstid brød den ud, hvor der udflød over
en Pot forbrændt Blod, som havde saadan Hede, at
naar Haanden kom der over varmedes den som af
Ild, men Gud vere ævig æret, som formedelst
Præstens Haand og gode Raad lod det blive heelt
igien efter et halvt Aars-tid, men ieg tabte dengang
Hukommelsen og tankekræfteme svækkedes meget.
Hvor objektiv denne forklaring er, kan nok
diskuteres, men hans helbred svækkedes sá
meget, at han var nødt til at slutte som fáre-
hyrde, og ligeledes mátte han slutte med
bádfiskeri, som han ogsá havde taget del i.
Sá nogenlunde klarede han at arbejde pá
jorden indengárds, men for at fá det til at
strække til økonomisk, syede han ogsá
færøske klæder og arbejdede som tømmer-
mand.
I 1835 blev han bedt om at tage sig af
tiendeindsamlingen. Han tog imod tienden
og delte den mellem præst, sysselmand og
kirkeværge. Som løn fik han 1/10 af tien-
den. 1 1838 blev han udnævnt til skydsskaf-
fer.
I 1839 blev den nuværende kirke her pá
Sand bygget, og Jóannes blev sat til at have
kontrol med pligtarbejdet ved kirken, lige-