Fróðskaparrit - 01.01.1994, Síða 91

Fróðskaparrit - 01.01.1994, Síða 91
103 Rímurrecitation Svend Nielsen Her pá Færøeme har det vigtigste verdslige musikalske udtryk i de tidligere árhundre- der klart været balladen. Vender vi os deri- mod mod Island, har ballademe nok ogsá altid været der, men at de altid har stáet i skyggen af en anden digtgenre, nemlig den episke sang: Rímur; og det er máden rímur fremføres pá, jeg vil beskæftige mig med. Men da máske ikke alle er fortrolige med rímurgenren, vil jeg først sige lidt generelt om den. Rímur er rimede historier i versform, hentet fra sagaerne, fra folkebøger, fra eventyr eller religiøse fortællinger. De er ofte pá mere end 1000 vers, og opdelt i af- snit - kapitler - pá 30 til 100 strofer, og strofeme er 2- 3- eller 4-liniede uden om- kvæd, men med enderim, indrim og alli- teration. Rímurtekster kendes tilbage fra 1390, og der har været digtet rímur lige siden. En af de sidste, jeg har hørt om, var en, der be- rettede om Walt Disney, hans liv og arbe- jde. Den er lavet indenfor de allersidste ár. Produktionen af rímur toppede dog klart i det 19. árhundrede. Der laves altsá stadig nye rímurdigte idag, men fremførelsestraditionen er væk, fordi de situationer, hvori den fungerede, er forsvundet. Det skete allerede i løbet af første halvdel af dette árhundrede. - Det sidste sted, hvor den fandtes, var Vestfjor- dene og Breiðafjord, og derfra forsvandt den lige efter 2. verdenskrig. Rímur brugtes først og fremmest i kvældsæde-situationen pá gárdene i vinter- halváret. Folk samledes i opholdsstuen, og en fremførte - kvad - rímur for de andre der hver sad med deres arbejde. Tilhørerne tóku undir dvs. de sang med pá den sidste, langt udholdte tone i hvert vers. Hvert kapitel i en rímurcyklus bestár af fra 30 til 100 strofer og hvert kapitel har sit metrum. Der er ialt 22 hovedmetre, der in- dbyrdes varierer med hensyn til linieantal pr. strofe, længđen pá de enkelte linier, og kombinationen af enderim. Der er flre ting, der er særligt for fremførelsen af rímur 1. Lige fra begyndelsen har rímur været en delvist skriftlig tradition. Teksteme har al- tid cirkuleret i hándskrevne kopier mellem gárdene. Dette má ses i sammenhæng med Fróðskaparrit 42. bók. 1994: 103-106
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116

x

Fróðskaparrit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.