Fróðskaparrit - 01.01.1994, Blaðsíða 91

103
Rímurrecitation
Svend Nielsen
Her pá Færøeme har det vigtigste verdslige
musikalske udtryk i de tidligere árhundre-
der klart været balladen. Vender vi os deri-
mod mod Island, har ballademe nok ogsá
altid været der, men at de altid har stáet i
skyggen af en anden digtgenre, nemlig den
episke sang: Rímur; og det er máden rímur
fremføres pá, jeg vil beskæftige mig med.
Men da máske ikke alle er fortrolige med
rímurgenren, vil jeg først sige lidt generelt
om den.
Rímur er rimede historier i versform,
hentet fra sagaerne, fra folkebøger, fra
eventyr eller religiøse fortællinger. De er
ofte pá mere end 1000 vers, og opdelt i af-
snit - kapitler - pá 30 til 100 strofer, og
strofeme er 2- 3- eller 4-liniede uden om-
kvæd, men med enderim, indrim og alli-
teration.
Rímurtekster kendes tilbage fra 1390, og
der har været digtet rímur lige siden. En af
de sidste, jeg har hørt om, var en, der be-
rettede om Walt Disney, hans liv og arbe-
jde. Den er lavet indenfor de allersidste ár.
Produktionen af rímur toppede dog klart i
det 19. árhundrede.
Der laves altsá stadig nye rímurdigte
idag, men fremførelsestraditionen er væk,
fordi de situationer, hvori den fungerede, er
forsvundet. Det skete allerede i løbet af
første halvdel af dette árhundrede. - Det
sidste sted, hvor den fandtes, var Vestfjor-
dene og Breiðafjord, og derfra forsvandt
den lige efter 2. verdenskrig.
Rímur brugtes først og fremmest i
kvældsæde-situationen pá gárdene i vinter-
halváret. Folk samledes i opholdsstuen, og
en fremførte - kvad - rímur for de andre der
hver sad med deres arbejde. Tilhørerne tóku
undir dvs. de sang med pá den sidste, langt
udholdte tone i hvert vers.
Hvert kapitel i en rímurcyklus bestár af
fra 30 til 100 strofer og hvert kapitel har sit
metrum. Der er ialt 22 hovedmetre, der in-
dbyrdes varierer med hensyn til linieantal
pr. strofe, længđen pá de enkelte linier, og
kombinationen af enderim.
Der er flre ting, der er særligt
for fremførelsen af rímur
1. Lige fra begyndelsen har rímur været en
delvist skriftlig tradition. Teksteme har al-
tid cirkuleret i hándskrevne kopier mellem
gárdene. Dette má ses i sammenhæng med
Fróðskaparrit 42. bók. 1994: 103-106