Fróðskaparrit - 01.01.1994, Blaðsíða 26

Fróðskaparrit - 01.01.1994, Blaðsíða 26
38 OM A'VÆÐZ-DIKTINGEN PÁ FÆRØERNE I DET 19. ÁRHUNDRE mottakelsen av færøyske kvæði i Tyskland. Til slutt skal jeg ved hjelp av tekst fra Sand- oyarbók pávise et problem ved resepsjonen av en sagatekst og dens omplanting i bal- ladeform. I. Jens Christian Svabo skriver i innledningen til sine nedtegnelser av kvæði at det vel kunne være bryet verdt á feste disse visene til papiret: “Jeg syntes, da jeg, i Aarene 1781 og 1782, efter kongelig Befaling, rejste i Færøe, at det vel var Umagen værdt at optegne de gamle færøeske Kjæmpe- sange og Rimer, og følgende Hefter ere en Frugt af disse Tanker, der grundede sig der- paa, at bemældte Sange, der aldrig no- gensinde vare betroede Pennen, men Hukommelsen alene, nu vare saa meget fordærvede, at der om meget kort Tid for- gjæves vilde spørges derom... Jeg troer, at hvor ufuldkomne disse Kvæder nu befin- des, og hvormange Spring og Huller i Meningen, ja endog Urigtigheder, siden de allene have været Hukommelsen betroede, antreffes, saa burde de dog optegnes. Det kunde maaske falde en ind at spørge: til hvad Nytte at .optegne saa mangelhafte Sange? Jeg svarer: naar en om 100 Aar, eller kortere Tid ... vilde vide, hvordan disse Sange have været, saa vil han med Rimelighed neppe finde Spoer dertil, ifald de nu ikke bleve optegnede, da de for nærværende Tid synes at ligge, formedelst Hukommelsens Utroeskab, i sidste Aande- dræt.” (Matras, 1939: 3f.) Ikke mindre skeptisk er Svabo nár det gjelder danseskikkene. Han gir en kort be- skrivelse av den færøyske dansen som først og fremst brukes i bryllup og i julefeirin- gen, men han føyer til at den færøyske dansen gár sterkt tilbake, særlig i fornem- me bryllup og pá fester i Tórshavn, og at menuetter, polske, engelske, skotske, reel- og contra-danser blir innført i stedet (Svabo, 1959: 319). Den danske teolog Jør- gen Landt (ca. 1753-1804), som var prest pá den nordre delen av Streymoy fra 1791 til 1798 og bodde i Kvívík, berettet at folk kom sammen til dans alle søn- og hel- ligdagskvelder fra jul og til fastetiden, og at det alltid gikk svært sømmelig for seg: “Ju- ulen er og en Glædesfest for disse gode Øe- boere; de forsamle sig da hver hellig- og Søndags Aften indtil Fastelavn for at fornø- je sig med Dands efter Sang af inden- landske eller Peder Syvs Danske Kjempe- viser, men uden Sviir og Drik eller Sæder fordærvede Leege.” (Landt, 1965: 257). Her var altsá dansen levende og ble ofte oppført. I rundt femti ár møter vi tilsynelatende selvmotsigende utsagn. Den danske geolog J. G. Forchhammer, som i 1820 ved hjelp av et reisestipend hadde reist til England med det formál á studere, og et ár etterpá ogsá besøkte Færøyene, beretter om et besøk i Sumba den 26. Juni 1821, der “P. S.” (= Pastor Schrøter) arrangerte en dans om kvelden. Denne dansen blir kort beskrevet: “P. S. veranstaltete am Abend einen Tanz, der ganz national ist. Alle stellen sich in einen Kreis; ohne besondere Anordnung stehen Mánner und Weiber in einem Kreise, oft 3-4 Weiber zusammen. Dann fángt einer an mit lauter Stimme eins der alten Lieder zu singen und die anderen fallen ein jenach dem die Reihe an sie
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112
Blaðsíða 113
Blaðsíða 114
Blaðsíða 115
Blaðsíða 116

x

Fróðskaparrit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.