Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1860, Side 76

Skírnir - 01.01.1860, Side 76
78 FRÉTTIK, l’jóðvprjnlíind. gegn silfri. Er þaí) eigi lítií) tjón fyrir landsmenn alla í kaupum og sölum; en þó viríúst hitt eigi vera minna, er landifc sjálft liggr vib þroti, safnar stórskuldum ár hvert og landsmönnum fækkar. Frá Hollcndínguin. þ>aí) er hvorttveggja, ab Hollendíngar eru farmenn og kaup- menn miklir og eigi síbr frjálslyndir menn, enda sér þess staí) í kaupalögum þeirra, mefe því afe þeir hafa endrbætt tollskrá sína harfela mjög. Nú á tímum er afe vísu álit stjórnfrófera manna á sköttum og tollum breytt mjög frá því er var fyrr á tímum, og eru þeir nú flestir orfenir á jiví máli, afe haganlegast og réttast væri afe hafa annafehvort enga tolla efer fá, en hafa í þeirra stafe skatta því meiri. En þó nú svo sé, þá er jafnan löng leiö frá hugsun og orfeum til verks og framkvæmdar, og sannar reynslan, afe þjófeir þær hinar frjálslyndu hljóta afe ganga á undan hinum, en svo taka þær smátt og smátt eptir. Afe vísu hafa nú Hollendíngar eigi orfeife fyrstir manna til afe laga mjög tollskrá sína, heldr voru þafe Englendíngar, svo og Svíssar, er nú hafa lægsta tolla af öllum þjófeum öferum en Íslendíngum; en í annan stab hafa Hollendíngar nú þetta sumar tekife svo marga tolla af, afe varla er meira eptir en sjöttúngr af öllum tollum þeirra. Allar þjófeir hafa tollskrár einhverjar. Stjórnendrnir hafa verife óþreytandi til afe finna nýja tolla, svo þeir gæti aukife tekjur sínar ár frá ári. Almennt hefir verife, afe leggja toll á varníng, er fluttr var til landsins, og á suman varníng, er fluttr var utan, svo var og tollr lagfer á varníng þann, er fluttr var gegnum landife efer yfir þafe til annara landa. Tollar þessir hafa verife lagfeir á í ýmsu skyni; stundum hafa afeflutníngs- tollar verife á lagfeir, til þess afe varan yrfei búin til í landinu sjálfu, efer landsmenn gæti haft meiri hag á afe búa hana til; en þó hafa flestir tollar verife á lagfeir til þess afe drýgja ríkistekjurnar. Svo hafa menn og lagt á afera tolla, er kallafeir eru vanalega neyzlu- tollar, þótt sumir þeirra geti eigi heitife svo réttu nafni. Tollar þessir eru lagfeir á ýmsa hluti og ýmislega. Optast eru þeir lagfeir
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.