Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1860, Qupperneq 125

Skírnir - 01.01.1860, Qupperneq 125
ófrílrinn FRÉTTIK. 1-27 Sannari og ljósari ástœímr veríia eigi færbar fyrir (>ví er Napóleon gjörbi, er hann tók af páfa lönd hans, en flutti hann til Avignon borgar á Frakklandi og gaf honum þar 2 miljónir franka til viíirværis. þiannig var nú hagr Ítalíu frá því um sumarifc 1809 fram til 1814 og 1815; Ítalía var undirgefin Frakka keisara , þar voru tvö kon- úngsríki ítölsk: Púll og Ítalía, en Píðmont (Piede-monte fjallsrætr), Genúa, Toskana og suibrhluti páfalanda var skeyttr til Frakklands. „Nú haíbi", sem Palmerston komst síbar ab orbi, „alda orustunnar runnif) yfir alla Norbrálfu frá Rín til Moskvu og frá Moskvu aptr til Signu; öll hin minni ríkin hötbu verib unnin og aptr unnin, og voru nú álitin nálega sem herfang meginþjóbanna. er herflokkar þeirra höíbu unnib orustuna ab lyktum. Fyrir því þóttust stjórnarmenn, þeir er sátu á fribarstefnunni, hafa frjálsar hendr til ab skipta í sundr mörgum löndum mjög svo ab eigin vild. Smákonúngar, höfbíngja synir og smáþjóbir höfbu engan fulltrúa á fribarstefnunni né eitt atkvæbi í úrskurbum þeim, er nú skyldi rába ókomnum kjörum þeirra. þeir voru neyddir til ab gefast á vald meginríkjanna og seljast undir úrskurbi þeirra, er sprottnir voru, eptir því sem verk- ast vildi, af réttsýni ebr hentugleikum, af göfuglyndi ebr hlut- drægni, af umhyggju fyrir velfarnan þjóbanna ebr af eptirlátsemi vib nokkra beibendr.” Slík var fribarstefnau í París og í Vínarborg og jiannig voru verk fundarmanna. A Ítalíu var sú breytíng á gjör, ab Austrríki fékk Laugbarbaland og Feueyjar, Sardinínga konúngr fékk aptr lönd sín og Genúu ab auki, hinir fengu flestallir aptr lönd sín, er fyrr höfbu átt, þjóbveldunum einum var slegib saman vib lönd einvaldanua. Sumar þab, er fribarstefnan var í Vín, gjörbi Frans fyrsti Austrríkis keisarari sérstakan samníng vib hertogann í Toskana (l.júlí 1815) og anuan vib Ferdínand konúng á Púli (12. júlí 1815). í samníngi þessum stób sú grein, þótt leynt færi, ab ukonúngr yfir Púli og Sikiley skyldi eigi, nú er hann tæki vib ríki sínu,- gjöra nokkra þá breytíng á innanlands stjórn sinni í riki sjálfs sín, er væri ósamkvæm einveldisskipun ebr reglum þeim, er þeir keisari og konúngr abhylltist.” Líka samn- ínga befir Austrríkis keisari gjört vib hertogana í Parma og Módena, og heitib þeim libveizlu sinni til ab halda ríkjum og sefa allar óspektir, en þeir liafa og heitib honum slíku í móti. Hér ab auki
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.