Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Ukioqatigiit

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Qupperneq 148

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Qupperneq 148
152 ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS fældt, men biskop Brynjólfur Sveinsson skaffede ham asyl pá ostlandet. — Magnús Magnússon, der 1648-52 havde været i tjeneste hos den lærde, fra statsomvæltningen kendte, kobenhavnske borgmester Hans Nansen27, skal ogsá have efterladt en nu tabt lægebog om græs og planter. To biskopbrodre fra sidste halvdel af 1600-tallet, Gísli Þorláksson (1631-84) i Hólar28 og Þórður Þorláksson (1637-97) i Skálholt29 fik trykt de forste islandske boger med medicinsk indhold: den forste, der 1651 havde forsvaret en disputats, ,,De stellis fixis“ under anatomen Thomas Bartholin, lod i 1671 trykke „Enchiridion. Þad er Handbookarkorn, hafande jnne ad halda calendarium“, indeholdende en del lægerád m.m. Bogen var skrevet af hans broder Þórður, som udgav den i revideret skikkelse i Skálholt 1692 (Calendarium Perpetuum). De blev ofte kaldt henholdsvis ,,Gíslarím“ og ,,Þórðarrím“. Biskop Þórður havde i 1685 fáet overfort Hólar-trykkeriet til Skálholt. — Yderligere to gejstlige, Jón Guðmundsson (1635-94) i Stærri Árskógur30 og Jón Magnússon (1662-1738) i Hjarðarholt og fra 1734 i Helgafell31, fungerer som læger. — Jón Guðmundssons medicinske manuskript skal være brændt, mens den drikfældige men sprogkyndige Jón Magnússons „Praxis medica’’ er bevaret og skal have fundet anvendelse hos Islands forste landslæge Bjarni Pálsson i 1700-tallets midte, ligesom det medicinske manuskript (JS 359,4'°) som lovrettemand Þorlákur Markússon (1692-1736) i Sjávarborg32 efterlod hos konrektoren Jón Egilsson33 i Hólar, hvor Bjarni var i 1740‘erne. Ole Worm (1588-1654) var den forste professor der tog sig særlig varmt af islandske studerende; han var blevet dr. med. i Basel 1611 og havde studeret báde i Padua, Paris, London og Oxford. 1613 blev han professor i Koben- havn, forst i græsk, sá 1621 i fysik og endelig 1624 i medicin. Han opretter sit fortræffelige museum i St. Kannikestræde og skriver lærde værker om runerne (1636), guldhornene (1639), Danicorum monumentorum libri sex (1643-51), om narhvalen, om geirfuglen og medicinsk: „Institutionum medicarum syntagma“ (Hafniæ 1636-40), samt „Controversiarum medicarum exercitatio 1-XVIII“ (Hafniæ 1624-52)34. Kemiprofessoren Oluf Borch35 (1626-90) tog sig særligt af naturvidenskabe- ligt interesserede islændinge, som Þorkell Arngrimsson36 (1629-77), der efter udenlandsrejsen af den danske konge sendtes til Norge og Island for at undersoge metalgruber, Snæbjörn Björnsson37 (1648-1706), der endte i Tjaldanes i Saurbær, og Þórður Vídalín38, en son af Þorkell Arngrímsson (ca. 1661-1742). Þorkell fik aldrig fuldfort det ham af kongen pálagte arbejde med en naturhistorie over Island, men blev præst i Garðar 1658. Han skrev flere afhandlinger, bl. a. „De alga saccharifera“ og om rosmarin i Thomas Bartholins Acta Medica et Philosophica Hafniensia (1673: III: 165-66, 172-73,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.