Eimreiðin - 01.05.1901, Síða 76

Stærkere binder — större Under —
Strængene Guden selv har udspændt,
solstærk tvandt han, fast dem fæsted
fyldte af Sjæl og Guddomsmæle.
Og honum verður heldur ekki skotaskuld úr að þýða sextánmælt með frumhættinum,
t. d. Haustvísu Páls Ólafssonar »Land kólnar. Lind fölnar«:
Vinden isner, Linden visner,
Sindet græmmes, Landet hæmmes,
Vældet fryser, Fjældet lyser,
Skibe sluges, Hoet bruges.
Slagen Kraften, Dagen Aften,
Noden strænges, Natten længes,
lange Tider, mange lider,
Soen ryger, Sneen fyger.
Sem dæmi þess, hve vel er þýtt má nefna »Blessuð vertu sumarsól« :
O Sommersol, saa signefuld!
Du svober Hoj og Dal i Guld,
De hoje Fjælde, Soer blaa
forgyldes ligesaa.
Og Fosse, Bække, Bolger, Aa’r
sig boltre i dit gyldne Haar.
Nu falder Lokkens hede Spind
. om Joklens hvide Kind.
Eða þá »Heim er ég kominn og halla undir flatt« :
Her er jeg igen med Humoret som saa,
for Hjærnen og Maven er sloje.
Jeg drak mig saa fuld, kan I hænge jer paa,
at alt lob i ét for mit 0je.
Eða »En — hefðum við átt að sökkva i sæ« (Skúli fógeti):
Men — skulde vi end til Bunds, maaske
i Land vi dog drive kunde.
Jeg vilde da helst, at Folk skulde se,
vi ej var lurvede Hunde.
Nógu gaman er lika að sjá hvernig ferskeytlu Páls Ólafssonar fer danski búningurinn:
Jeg har solgt den unge »Rod«,
Angren ej mig sparer.
Det kommer der af Pengenod
og Hang til vaade Varer.
' Bókin er prýðilega útgefin og allur frágangur vandaður, nema prófarkalesturinn
hefði getað verið betri. Munu allir íslendingar kunna bæði höf. og útgáfufélaginu
miklar þakkir fyrir hana, V G.
HALLGRÍMUR PÉTURSSON (1614—1674), »the great sacred poet of Ice-
land: His hymn on Death done into English by Eiríkr Magm'isson A. M.« Rit