Náttúrufræðingurinn

Ukioqatigiit

Náttúrufræðingurinn - 1993, Qupperneq 89

Náttúrufræðingurinn - 1993, Qupperneq 89
hærri en samaniagt magn allófans og ferríhýtrats. Allófan er trúlega ofmetið í öllum sniðunum nema Þingvallasveit vegna þess hve mikið er af ferríhýtrati. Eitt sýni frá Biskupstungum sýnir verulegt ósamræmi sem erfitt er að skýra. Jarðvegslagið sem sýnið var tekið úr var nokkuð sam- límt, trúlega af völdum járns, og því kann skýringin að vera sú að ekki hafi tekist að skilja sam- kornin algjörlega í sundur við kornastærðarmælinguna. Bæði grunnvatn og árvatn á íslandi mælist með hátt efnainnihald (Sigurður Gíslason 1988). Þetta bendir til um- talsverðrar efnavirkni við yfir- borðið, sem er í samræmi við þær niðurstöður sem hér eru kynntar. Gjóska veðrast að öllu jöfnu auðveldlega, ekki síst í votviðrasömu landi, og því á sér stað talsverð efnaveðrun í íslenskum jarðvegi. EIGINLEIKAR JARÐVEGSINS í LJÓSI LEIRGERÐAR Eldfjallajarðvegur hefur að mörgu leyti sérstæða eiginleika, sem eru svipaðir hvar í heiminum sem slíkur jarðvegur finnst. Þess vegna er eld- fjallajarðvegur yfirleitt talinn sérstök jarðvegsgerð (soil order), sem ýmist er kölluð Andosol eða Andisol í er- lendum flokkunarkerfum. Það sem einkennir eldljallajarðveg er m.a. lítil rúmþyngd, mikil vatns- heldni, fastheldni á fosfórsambönd, mikið af lífrænum efnum og ýmsir eðlis- og efnaeiginleikar sem rekja má til leirsins. í eldfjallajarðvegi myndast Al-P sambönd sem valda því að jarð- vegurinn virðist l'osfórsnauður enda 6. mynd. Snið í Þingvallasveit. Mæli- kvarðinn sýnir fet og metra. A2 jarð- vegslagið (12-28 cm dýpi) hefur um 46% leir, einkum allófan og ferríhýtrat ásamt nokkru af ímógólíti. Allófan og ferríhýtrat gefa jarðveginum hinn dæmigerða rauðbrúna lit. þótt mikið af fosfór geti verið til staðar. Af þessum ástæðum þarf að bera rnikinn fosfór á eldfjallajarðveg við ræktun hans. Hin mikla vatnsheldni jarðvegsins hefur umtalsverð áhrif á íslenskan jarðveg, þar sem hann er sífellt að frjósa og þiðna á víxl. Rúmmáls- breytingarnar sem verða við að vatnið frýs valda því m.a. að þúfur myndast og jarðvegur skríður hægt og 83
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Náttúrufræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Náttúrufræðingurinn
https://timarit.is/publication/337

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.