Eimreiðin


Eimreiðin - 01.01.1924, Qupperneq 37

Eimreiðin - 01.01.1924, Qupperneq 37
Eimreiðin FRUMEINDAKENNING NÚTÍMANS 33 Holefnið er sérstakt að því leyti, að það getur myndað langar frutneindakeðjur úr fjölda frumeinda, en svo getur keðjan lokast og þá myndast frumeindahringur. Þessi eiginleiki kol- efnisfrumeindanna, ásamt öðrum, sem ekki verða nefndir hér, er þess valdandi, að það myndar fleiri efnasambönd en nokk- Urt annað frumefni. Um þessi efnasambönd fjallar lífræna efnafræðin. Tala þeirra, sem nú þekkjast, er yfir 150,000, en arleSa bætast við fjöldamörg. Tala þeirra efnasambanda, sem öH önnur frumefni mynda, er um 25,000. Eg gat þess, að Avogadro hefði fullkomnað frumeinda- kenningu Daltons. Frægastur er hann fyrir lögmál, sem hann fann, og kallað er Avogadros-lögmál (1811). Þetta lögmál er t>annig, að í jafnmiklu rúmmáli af öllum lofttegundum séu íafnmargar sameindir, ef mælt er við sama hita og þrýstingu. Eögmál þetta hafði geysimikla þýðingu því með því var fandin leið til þess að ákveða hlutfallslega sameindaþunga öæði frumefna og efnasambanda, að eins að það væru loft- te9undir eða að hægt væri að breyta þeim í lofttegundir. Allir v*ta, að vatn getur orðið fast og að gufu, og svo er um °talmörg önnur efni, að þau þekkjast í þessum þrem mynd- Uni: föst, fljótandi og loftkend. Andrúmsloftið er t. d. hægt að gera fljótandi og síðan fast með nægilegri kælingu, helst samfara þrýstingu. Á hinn bóginn er hægt að breyta ýms- um föstum efnum og fljótandi í gufu með nægilegum hita, en °ft er það, að efnasamböndin og frumefnin klofna við hitann 1 smærri sam- eða frumeindir. Nú er frumeindarþungi súrefnis látinn vera 16 og frumeind- arþungi allra annara efna miðaður við það. Frumeindarþungi Vetnisins, sem er léttast allra efna, verður þá rúmlega 1, og frumeindarþungi þyngsta frumefnisins, sem heitir úranium, verður 238. Til þess að finna sameinda- og þar með líka frum- emdaþunga þekkjast nú margar aðferðir, sem ekki eru bygð- ar á Avogadros-lögmáli. Þangað til fyrir skömmu hefir hvert það efni, sem menn hafa ekki getað klofið sundur í fleiri efni, verið kallað frum- efni, og tala þeirra hefir þá orðið nálægt 90. En vegna ^erkra uppgötvana á seinustu árum verður að fá aðra skil- 9reiningu á því, hvað frumefni sé, eða þá að öðrum kosti, að 3
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.