Læknablaðið

Ukioqatigiit

Læknablaðið - 01.08.1923, Qupperneq 13

Læknablaðið - 01.08.1923, Qupperneq 13
LÆKNABLAÐIÐ ii9 um TB, þótt ekki sé þaS sannaS né hún enn bókfærS. Hefir hún þá sénni- lega sýkst af manni sínum. Systkini hennar eru mörg, öll laus viS TB. U)22 kemur veikin fram á Saurhóli, aS öllum líkindum frá Ijaldanesi og sama áriS á Járnhrygg, sem er i grend viS Hvammsdal. SkarSströn d er slept af framangreindum ástæSum. F ellsströnd. Sjúkl. aSeins 4^4 bæjum. Fyrsti er skráSur ic)00, óvist um sýkingu. Næsti sjúkl., 1914, hefir e. t. v. sýkst á SkerSingsstöSum í Hvamms- sveit, sýnist ekki hafa sýkt frá sér. Hinir 2 sjúkl. hafa aS líkindum sýkst á NorSurlandi viS nám. Hvorugur var á barnaheimili. SíSan hefir veik- innar ekki orSiS vart í hreppnum. Hvammss'veit. Af iy bæjum í hreppnum hafa einir 4 sýkst: SkerSingsstaoir (6), Hvammur (1), GerSi (2), RauSlrarSaholt (1). Auk þess komu tveir sjúklingar af SuSurlandi á einn bæ, clvöldu þar skamt og voru fluttir suSur aítur. Sá bær er því eigi talinn sýktur, enda eigi lioriS þar á veikinni. Veikin byrjaSi á SkerSings- stöSum, þar veiktust 3 systkini iScjS—1906, og kona annars bróSurs- ins. Þessi systkini voru komin og ættuS úr Saurliæ. Sjúklingurinn í Hvammi er aSkominn og ekki borrS jiar annars á veikinni. 1910 kemur hún upp i GerSi, en óvíst er um uppruna hennar jiar. Loks er 1921 skráS- ur sjúkl. i RauSbarSaholti, aSflutt úr Laxárdal og aS visu af heilbrigSu heimili (tub. digiti, 1. g. albata eftir exarticulatio). Á SkerSingsstöS- um var góSur liær um aldamótin, en er nú orSinn rnjög lélegur. Laxárdalur. Af 29 bæjum i hreppnum sýktust aSeins 9, auk kaup- túnsins BúSardals: ÞorbergsstaSir (2), Lækjarskógur (1), Saurar (1), LeiSólfsstaSir (1), Kambsnes (tvibýli) (3), Sólheimar (1), SauShús (6), GoddastaSir (2), SpákelsstaSir (r) og kaúpt. BúSardalur (1). Líkur eru til, aS veikin hafi Irorist frá ÞorliergsstöSum (þar var lengi sjúkl., af SuSurlandi) aS Kambsnesi og SauShúsum-, sem eru nálægir bæir og aS GoddastaSir séu hin uppsprettan. Sjúkl. á Saurum og LeiSólfsstöSum voru aSfluttir og veikinnar ekki orSiS vart jiar siSan; ekki heldur i Lækj- arskógi. Sjúkl. í Sólheimum var aSflutt frá GerSi í Hvammssveit (sjá ibidem), en veikin festi jjar ekki rætur, enda var bærinn og rifinn skömmu síSar. 1915 er veikin skráS á SáuShúsum og jiar sýkjast 5 systkini til árs- ins 1921, 4 þeirra dóu og móSirin sýktist (tub. ext., nú heilbrigS). 1916 er veikin skráS á GoddastöSum. en sjúkl. löngu orSin sjúk ; síSan sýkj- ast 2 börn hennar, annaS skráS í héraSinu. Sjúkl. í BúSardal voru meS TB incip., 1. g. og eru nú heilbrigS. Haukadalur. Af 20 bæjum í hreppnum hafa 5 sýkst: Þorsteins- staSir vtri (2), Hamar (1), Kross (1), SkriSukot (1), SaursstaSir (1) og sjúklingatalan aS eins 6. M i 8 d a 1 i r. Af 30 bæjurn alls hafa 10 sýkst: Hundadalur neSri (5), Háfafell (1), Bær (1), Hundadalur fremri (1), SvalbarS (2), Kvenna- brekka (1), Skógskot (2). Glæsisvellir (3), OddsstaSir (1). ÞórólfsstaSir (i). Um byrjun og útbreiSslu veikinnar er erfitt aS segja hér sem annar- staSar, en likur benda á, aS hún sé aSallega komin frá Hundadal neSri og frá sjúkl. (konu), sem dvaldi viSa í hreppnum og „fór óvarlega meS hráka“ aS sögn. í þessum hrepp er veikin nokkuS dreifS og ókunnugt urn sýkingu fleiri sjúkl. en annarstaSar, og gæti ]>aS bent á sýkingu af jiessutn farand-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Læknablaðið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.