Tímarit Máls og menningar - 01.05.1982, Blaðsíða 108

Tímarit Máls og menningar
Símon ekur út í mánabjarta júlínóttina. Hann gefur eklinum eina skipun:
„Rundt om Kreml.“ Eftir þriggja vikna þögn talar hann nú án afláts:
Og endelig havde han faaet Munden paa Gled. Han talte — uafbrudt. Og
omend han talte Islandsk, isprængt dansk og anden Slang, var dog Hyre-
kusken, som den meste Tid sad med Siden til og 0ret hældet bagud, afgjort
med, eller foregav idetmindste at være det, og udfyldte ufortroden de
nodvendige Hvilepavser med sit brave Russisk. Símon forstod ham ganske!
Og hvor var det dog velgorende, oven paa alle de skandinaviske Skænderier
— som han ikke forstod et Muk af — endelig igen at hore et Menneske tale;
et Menneske, han til Bunds forstod — uden at opfatte Ordlyden. Saa glad
havde Símon Pjetur ikke været i tre Uger, ja ikke i lange Tider.9)
Þeir aka umhverfis Kreml, heilsa upp á rauðan varðliða við grafhýsi
Lenins. Þar verður Símoni Péturssyni hugsað til rússneskrar sögu:
Símon huskede pludselig et Billede, han havde set, et Fotografi. Over
denne Plads her, hvor han i dette forbiglidende Nu af Livsstrommen rent
tilfældigt befandt sig, i Selskab med en Rodgardist, en Hyrekusk og hans
veltjente Hest, alle lige umælende, var der for nogle Aar tilbage, paa
Revolutionens Tiaarsdag, gledet en Strom af Mennesker, en Flod, ufattelige
Masser af fremad styrtende Liv, af Blod i Hede og Begær, af lange og korte
Lyster og Tilbojeligheder, af gold Livstorst og frodig Livsvilje, Ungt og
Gammelt, Born, halede lige ud af det blodige Skod og Oldinge, hvis næste
Snublen betad Graven; et uopdæmmeligt Tobrud af Liv i Mængder, i
Overflod: een Million — to Millioner — tre Millioner . . . Tre Millioner!
Over en enkelt Plads paa en enkelt Dag. Og hver een havde de et Liv, en
Skæbne. Og Símon Pjetursson kendte ikke et eneste af disse Mennesker.
Rodgardisten stod med Gevær paa Skulderen, Hyrekusken med Tvivl i
Skægget — græd han, den Fremmede?. . . Ja, han græd. Dette maallose
Væsen fra et eller andet fjernt og urimeligt Land, denne Medbroder, for et
Ojeblik dukket frem af Tidernes og Fjernhedens Morke — han græd! Græd
ved Lenins Grav. . ,10)
Enn aka þeir marga hringi umhverfis Kreml en þar kemur að ekillinn
víkur af vegi og staðnæmist utan við drykkjukrá:
Símon og hans Fragter satte sig vcd et Bord og fik en Flaske Vodka.
Istvolstchiken kom snart i Snak med Folk til hojre og venstre, lo og
forklarede, klappende Símon paa Skulderen; aabenbart sad han og fortalte
disse Mennesker om Símons natlige Forehavende, for straks var der en to-tre
Stykker, som paa Tysk, Engelsk og Fransk udbad sig Besked om, hvad der
var den hojere Mening med ved Nattetide og uden Ledsagelse at omkredse
Kreml? Símon tog sine Sprogkundskaber i Brug og forklarede dem, at han
226