Tímarit Máls og menningar - 01.05.1982, Side 110

Tímarit Máls og menningar
Pludselig blev han vred paa Jeppesen; vred paa Alverden. „Her har man
tosset rundt — den ene Dag mere idiotisk end den anden! Uden at foretage
sig det mindste fornuftigt! Tolken — sikken Idiot! Rejselederen — Idiot!
Jeppesen —(han havde enten glemt hans Tilstedeværelse, eller maaske
kendte han ham ikke længer), „ogsaa Idiot! Idioter alle tilhobe! Hornkvæg!"
„Rent principielt har jeg ikke noget imod skarpe Karakteristiker,“ svarede
Hr. Jeppesen lidt rod i Hovedet; „men de bor helst være vel begrundede —
hvad Deres endnu ikke er. Jeg maa dog give Dem Ret i, Hr. Pjetursson, at en
Smule mindre dagligt Arbejde og til Gengæld et Par natlige Koreture, ogsaa
vilde have tiltalt mig mere end vore undertiden noget anstrengende Ekskur-
sioner. Men hvem er egentlig De, Hr. Pjetursson? Hvilken Organisation
repræsenterer De?“
Símon havde pludselig folt baade Sult og Torst, og var straks gaaet i Lag
med at stille begge Dele. „Jeg er udsendt af Studenterforeningen i Isafjord,"
svarede han med Munden fuld af Mad. „Jeg er dens Formand.“
„Studenterforeningen i Isafjord?“ gentog Hr. Jeppesen tankefuld. „Hvor
mange Medlemmer kan saadan en Forening vel have?
„Een,“ svarede Símon og drak Te; „jeg er ogsaa Medlemmerne!"
Da rejste Hr. Jeppesen sig; rejste sig og gik. Opgav Símon Pjetursson.'4)
V
Þegar ég spurði Gunnar Gunnarsson 15. mars 1975 um það hvort
smásagan „Rundt om Kreml“ væri að einhverju leyti sprottin af persónu-
legri reynslu hans sjálfs í Moskvuförinni 1927 svaraði hann, skv. því er ég
skráði eftir honum:
Nei, hún er um Davíð Stefánsson. Otto Gelsted sagði mér hana.
Þó er síðasti þáttur sögunnar byggður á eigin reynslu. Anker Kirkeby
hafði beðið mig fyrir böggul til stúlku í Moskvu. Eg hitti stúlkuna, afhenti
böggulinn og ók henni síðan í banka þar sem hún vann.
Hverfum því að för Davíðs Stefánssonar til Sovétríkjanna sumarið 1928.
I júlí þetta ár var átján skandínavískum stúdentum boðið í kynnisför um
Sovétríkin. Af hálfu Norðurlanda voru það stúdentasamtökin Clarté sem
stóðu fyrir förinni.
Clarté-hreyfingin átti upptök sín á Frakklandi og var stofnandi hennar
franski byltingarsinninn og skáldið Henri Barbusse. Hann gaf út 1916
skáldsögu sína Le feu, sem hlaut Concourt-verðlaunin, og 1919 kom
skáldsaga hans Clarté, ádeiluverk er einkum beindist gegn þjóðernishroka
og boðaði alþjóðahyggju.
Samtökin báru nafn þessarar skáldsögu. Þeim var ætlað að verða eins
228