Gripla - 01.01.1995, Qupperneq 59

Gripla - 01.01.1995, Qupperneq 59
„SNORRE STURLES0NS FORTALE PAA SIN CHR0NICKE-' 57 (báde kortere og lengre versjon), som er integrert i Orkn0yingenes saga. I Heimskringla-oveTsetXelsen viser Laurents flere ganger til Orkn- 0yingenes saga,31 og han har tydeligvis kjent denne sagaen godt. Lau- rents kan ha sluttet seg til kunnskapen om Snorre pá grunnlag av den, men det er ikke sannsynlig. Det er grunn til á tvile pá at Laurents selv har vært i stand til á fastslá at det manuskríptet han oversatte fra net- topp var den krpniken det henvises til i Orkn0yingenes saga. Denne slutningen forutsetter en meget god oversikt over sagamaterialet og en betydelig filologisk innsikt. Den opplysning at Laurents hadde pro- blemer med á skaffe hándskrifter til oversettelsen, samt at han tydelig- vis strevde med á forstá teksten, tyder ikke pá at han har hatt til- strekkelig innsikt til á identifisere forfatteren. Bergsbók og Orkn0yingenes saga var mye brukt i Bergen i 1530 og -40 ára. Bergsbók ble grundig lest av Jon Simonsspn32 og Mattis Stprs- s0n.33 Orkn0yingenes saga ble ogsá oversatt til dansk, hpyst sannsynlig i det samme humanistiske miljp i Bergen.34 At sagaen var godt kjent i Bergen, viser utbredelsen av sagnet om kong Nor, som bergenserne sannsynligvis har hatt fra Orkn0yingenes saga. Foruten at Laurents Hansspn nevner det i oversettelsen (LH 24, note 4), blir det nevnt i to yngre skrifter, nemlig i Absalon Pederss0ns Om Norigis rike (1567)35 31 LH, 9 note 1, 62 note 3 og 7, 67 116. 32 Jon Simonss0n (1512-75) kom til Bergen som erkebiskopens ombudsmann i 1532, og ble der til ca 1544, da han fikk lagmannsembetet i Agder. Han har utvilsomt drevet sagastudier i Bergenstiden. Se Jprgensen 1994a. 33 Gustav Storm antok at Mattis Stprsspns oversetterarbeid er yngre enn Laurents Hanss0ns. Mattis’ bruk av Bergsbók, samt en marginalnote i Fríssbók med Mattis’ hánd tyder pá at det er omvendt. Se Jprgensen 1994b, 186-87. 34 Laurents Hansspn har ogsá fátt æren for denne oversettelsen. Se Westergárd- Nielsen 1980, 274-275. Dersom det var riktig at oversettelsen er Laurents Hansspns verk, ville det være lettere á forstá at Laurents selv kunne trekke informasjonen om Snorre ut av den. Argumentene for at Laurents er oversetteren er imidlertid ganske sva- ke. Westergárd-Nielsen mener sprák og stil i Orkn-oversettelsen ligger nær opptil saga- oversettelsen til Laurents Hansspn. Jeg ville heller si at en sammenlikning taler sterkt imot at Laurents Hansspn har oversatt Orkn. At den danske sprákfringen i Orkn. er langt mer fullkommen enn Laurents Hansspns, kan selvsagt skyldes den yngre danske avskriveren, men Orkn. er ogsá syntaktisk og leksikalsk friere fra forelegget enn LH. Oversetteren av Orkn. behersker i det hele tatt báde det norrpne spráket og oversetter- kunsten bedre enn Laurents Hansspn. 35 Om Norgis Rige i Storm 1895, 3-114.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252

x

Gripla

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Gripla
https://timarit.is/publication/579

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.