Skagfirðingabók - 01.01.1996, Qupperneq 132

Skagfirðingabók - 01.01.1996, Qupperneq 132
SKAGFIRÐINGABÓK Útgefandi: Sauftárkróksdeild Kommúnistaflokks Islands. V. árg. 7. nóvember 1937 tbl. 1 dag er alþý6a allra landa á- ánag6 og stolt yfir.því. a6 6ska - barn nennar, lang sósíalismans er or6i6 tvítugt. Hún er ánœgö og stolt yfir því. a& draumar hennar um réttlátt þjóöfélag og hamingjusarat líf hafa veriö aö rastast á sjötta hluta jar6arinnar 1 tuttugu ár. 1 aldaraöir réö kágun, eymd og spilling óskift í heiminum. En 1917 batt alþýöa Sovét lýöveldanna enda á þetta skipulag, tók vðldin af aöli og atvinnurekendum og geröist sjálf ráöandi þ landinu. ðv.inir hennar spáöu því aö húfi kynni ekki a& stjóma, aö allt myndi fara í handa- skolum hjá henni. En eftir tuttugu ár hefir elþýöa Sovét-lý6veldanna skapaö besta og afkastamesta iönaö og landbúnaö í heimi, skapaÖ sósíla- istiskst atvinnulíf, sem er laust viÖ kreppur og atvinnuleysi auövaldsins. Vaiúataka verkalýösins í Sovét- lýöveldunum eru einu Þj66félagsskift- in í mannkynssbgunni, sem gáfu al- þýöunni ekki a6eins pólitískt frelsi og réttindi, heldur einnig efnaleg ver6mæti. Tuttugu ára uppbygging sósíalisma ans hefir algerlega útþurrkaö atvinnu leysiö, stytt vinnutímann, hæk' a6 launin og lmkka6 v5ruver6iÖ. Hún hef- ir gefi6 sarayrkjubœndunum eilífan, endurgjaldslausan afnotarétt af jörö- inni og gert þá efnaöa. Hún hefir gert konuna fullkomlega jafn réttháa raanninum. Hún hefir gert mennt- un og menningu aö sameign fólks- ins. Hún hefir enduvakiö þj66ir þœr til lifsins, sera áöur voru hraktar og saáöar af keisaravald inu, veitt þeia fjirhagslegt, pólótískt og menningarlegt sjálf stra6i og s'capa6 brss6ralag þeirra. Hún hefir brotiö stórt skar& i ljá dauöans, lengt líf fóUc-eins, dregiö úr veikindum og gefiB fúlkinu fullkomnustu þjoöfélags- tryggingar í heimi. Allir þessir og e6rir ávinn- ingar af tuttugu ára baráttu fyr- ir sósíalismanura eru stabfestir og trygg6ir í hinni nýju stjóra- arskrá, sem er engin loforö fyrir framtíöina heldur skrá yfir þegar unna sigra. En þessir sigrar hafa ekki komiö af sjálfu sér. Þeir hafa unnist í látlausri, haröri baráttu vi6 erfi61eika vsxtarins, og þá fyrst og fremst viö leifaraar af gðmlu aröránsstéttunum, sem hafa hafa forhertst viö hvern nýjan sigur sósíalismans og staöiö í nánu bandaleigi viö fasista- og afturhaldsðfl auövald8landanna. Fólkiö í Sovétlýöveldunum hef- ir sigrast á aöalðröugleikunum. Þa6 er oröi6 kátt og fjðrugt, vegna þess aö þa6 vinnur fyrir sjálft sig og hvert ár færir því betri kjðr. Sovétlý6veldin eru og hofa ver i6 sterkasti fraraherji friöarins og lýöræöisins í heiminum. Þau eru oröin mi6stð6 allra framfara og menningar. Hio taumlausa hatur fasistanna og efturhaldsaflanna á Sovét-lý6- veldunum er aöeins staöfesting þess, a6 þau eru á réttri leiö. Sjðundi nóvember 1917 er merk- asti dagurinn í sðgu raannkynsins. Titilsíða Kotungs 7. nóvember 193 7, síðasta tölublaðs ritsins. Héraðsskjalasafn Skagfirðinga 130
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236

x

Skagfirðingabók

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skagfirðingabók
https://timarit.is/publication/1154

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.