Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1941, Blaðsíða 185

183
Lands Besmittelse. — Langt anderledes forholder det sig naarsoinhelst
Kopper uforseet og af Hændelse blive indbragte, da jeg anseer det for
Pligt at indpode, ligesom jcg i Fjor, da Kopperne, f0r end man varte,
havde ligesaa snart besmittet Arnæs og Rangervalle Sysler som Reikevig og
Havnefjord, hvor den blev fprst inbragt og alle Midler til Forebyggning
vare for sildige, gjorde Pr0ve med Inoculationen, og altsaa inoculerte
omtrent 20 Mennesker med det Udfald, at ikkun faa af disse kom til at
holde ved Sengen 3 á 4 Dage. —• Som en opmærksom Tilskuer af dette faldt
studiosus Svend Poulsen paa, i Tanke om at Indpodningen kunde ogsaa
paa Norderlandet blive til Lindring for mange, at sende sin Fader Materien,
som ogsaa blev ham sendt med Posten, der gik i April (eftir Konstens
Reglpr i en Fjær, som blev sat i liden Flaske fuld med Vand tilproppet
med Vox og forseglet), ikke uden mit Samtykke, og efter at man var for-
visset om, at ikke nogen anden ondartet grasserende Sygdom var samme-
steds at befrygte, ligeledes havde Efterretning om, at Kopperne (jeg veed
ikke hvorfra) vare kommne paa en Bæ i Hunevands Syssel, der ligger paa
den vestlige Side nærmest den anden; over hvis Handlings Skadelighed
eller Uskyldighed jeg i F0lge Deres H0jvelbaarenheds naadige Anmodning
udi Skrivelsen af 14de 8t>1'- sidste vilde underdanigst give f0lgende Be-
tænkning.
Endskpnt Kopperne ere i saa Maade, eller ved Indpodning indfprte i
Skagefjords Syssel vil man kunde bevise Handlingens Uskyldighed:
1°. I Betragtning af, at Kopperne alligevel havde ganske vist kommet der,
især da ingen Anstalter til Forebyggning vare af vedkommende 0vrighed
fpjede, hverken i Henseende til saa mange S0efolk, som fra Skagefjords og
Hunevands Sysseler vare rejste paa Fiskerie til Syderlandet, deres Retour,
cller andet, saa matte disse npdvendig have f0rt Kopperne med sig tilbage,
hvilket og Erfarenheden lærte, thi da S0efolkene kom hjem, havde
Kopperne ikke grebet mere om sig en 4 á 5 Bæer i Skagafjords Syssel, men
nu strax efter anstikker Smitten mere og mere hist og her i Sysselet. Der-
som den Efterretning er usandfærdig, at Hunevands Syssel var besmittet
f0r, saa er det skeet ene og alene ved Spefolkene.
2°. I Betragtning af F0lgerne: Aldrig kan Kopper gaae lempfældigere
end disse, fprend S0efolkene kom hjem; troeværdig Efterretning udaf et
ihændehavende Brev fra Provst og Doinkirkepræst paa Hoolum hr. Therkel
Olsen, dat. 29de Sept. sidste, tilkjendegiver disse Kopper her ikke 0de-
læggende (dvs. i Skagefjords Syssel) 3, 5, 8 var d0de af 170—260.
3°. At Brevet tillige med et Paquet er af sig egenliændig og ikke paa
nogen l0nlig Maade leveret til Posten, forsikkrer Personen paa det helligste,
samt at det er bleven betalt med 15% sk.
Videre angaaende hvorvidt ellers det for Eftertiden skulde udfordres,
at f0je noget almindeligt Forbud mod deslige Indpodning paa et enkelt
Sted, hvor Kopperne just ikke ere, men ellers dog grassere i Landet, da
indseer jeg ikke, endskpnt saadant Forbud kunde have Nytte, eller i nogen
Henseende være npdvendig for saa omskanset og folkerig en Stad som Kj0ben-
liavn, at man af sligt kunne derfor have sig noget tilforladeligt til Koppernes
Forebyggelse paa Landsbpygden, aller mindst i dette Land! hvor Folk fra og
til alle Kanter saa meget reiser og omflakker, alt saa længe sligt ikke er
hemmet og flere Anstalter tillige f0jede. —• At forebygge de aldrig kom til
Landet, eller og naar de kom strax betids at standse dem, f0r end nogen
blev besmittet, siger sig selv at vilde være det sikkreste, om det lykkedes!
1786 12te gin-.
[J. Svendsen]