Studia Islandica - 01.06.1975, Side 53
51
tröllalýðsins, mælt með þeirri skoðun. En líka má vera, að
sagt hafi verið fyrr á tíðum, að kóngsson skyldi leysa
kóngsdóttur sem væri í álögmn og í tröllkonuham.
VII.
NORRÆNI DANSINN „UNGEN SVEJDAL“
Þess var getið hér að framan, að tengsl Grógaldurs og
Fjölsvinnsmála hafi orðið ljós við rannsóknir þeirra Grtmdt-
vigs og Sophusar Bugge á dansi einum, sem bæði er ktmnur
í Danmörku og Svíþjóð.1 Nafn söguhetjunnar er Svejdal
eða Svendal í flestum dönskum heimildum, en Silverdal eða
Svedendal í þeim sænsku. Ekki veit ég til, að vitni séu um
tilvist dansins í Noregi, en ekki eru mér heldur kunn rök
í þá átt, að hann hafi ekki þekkzt þar.
Þegar hefur verið minnzt á brautryðjandaverk þeirra
Grundtvigs og Sophusar Bugge, og varða þau einkum sögu-
efnið, svo og íslenzka textann (í útgáfu Sophusar Bugge af
Sæmundar-Eddu). Samanburð tilbrigða dansins má fhma
í skrám Grundtvigs, enn fremur í athugasemdum Ernsts
von der Recke í bók hans „Danmarks fomviser“.2 og ef
til vill víðar, þó að mér sé það miður kunnugt. Eðlilegt er
að hugsa sér, að hér sé þörf að gera enn nánari saman-
burð tilbrigðanna. Það verður þó ekki gert í þetta simi.
Er hér á eftir lögð mest rækt við að gaumgæfa elztu til-
brigðin. Er mér ljóst, að það nær skemmra en skyldi.
Ekki er annars að vænta en blær dansins sé allur aimar
1 DgF nr. 70; II, bls. 238 o.áfr.; III 841-43; -— sænsk tilbiigði: upp-
skrift Rudebecks, pr. m.a. í Visböcker III, 368-72; —- Afzelius, hdr. KB
Vs 126:6, bls. 66-67; — Geijer-Afzelius nr. 10; — Dybeck, Runa 1885,
16-17; — Hofberg: Nerikes gamla minnen, 1868, 240-50; — N. B.
(Bendixon): Visbok, 1923, 149-51, (sænsku heimildirnar hef ég frá
Svensk visarkiv, og kann ég stjórnendum og starfsmönnum þeirrar
stofnunar þakkir fyrir greiðasemina).
2 Sjá I. bd. nr. 2, einkum bls. 337-39.