Studia Islandica - 01.06.1975, Side 67
65
verður ýmislegt frá honum sagt síðar í þessari bók (í XI.
kapítula þessarar ritgerðar). Loks segir ævintýri af Art
Connssyni (á ensku “The Adventures of Art, and the Court-
ship of Delbchaem”), og var það gefið út af R. I. Best,1
eftir handriti frá 15. öld (Book of Fermoy). Ekki er mér
kmmugt um, hvort aldursstig máls þessa texta hefur verið
kannað né hvort þar komi fram eitthvað, sem bendi aftur
í timann. Ævintýrið er nefnt í gamalli sagnaskrá (kall-
aðri B), og skilst mér, að hún muni eldri en handritið,
enda er texti þess sýnilega styttur, og hefur hann brengl-
azt við það, eins og Best hefur bent á. Einhver veigamesta
breytingin er óefað sú, að í lok sögunnar hefur verið fellt
niður heilt kvæði, sem lagt hafði verið Art sjálfum í munn.
Er við búið, að þar hafi glatazt gamall fróðleikur, sem
ekki verður upp grafinn framar.2
Ég mun nú næst rekja efnið í Arts-œvintýrinu, heldur
í rækilegra lagi, einkum nm hin merkari atriði.
Serkneska talan, sem skiptir efni í kafla, svarar til
greinaskila í þýðingu Bests.
1. Upphaf: Álögin
1. Conn er nefndur til sögunnar og rakin ætt hans. Hann
sat á konungsstóli í Tara um níu ára skeið, og skorti Ira
ekkert á hans dögum, því að þeir skáru vanalega upp kom
þrisvar á ári. Kona hans (Best þýðir orðið ,,helpmate“) var
Ethne Taebhfada, dóttir Brislinds Binns Noregskonungs.
Conn mmi henni mjög. Auðséð er, að árgæska sú, sem í
landinu var á þeirra dögum, átti rætur að rekja til kon-
ungs og drottningar.3
1 1 tímaritinu Ériu III, 1907, stytt hér á eftir „Art“.
2 Geta má þess, að próf. G. MacEoin í Galway hefur veitt mér
persónulega ýmsa þarflega fræðslu um þennan söguþátt, t.a.m. tun
veilur textans. Sbr. enn fremur A. Bruford, Béaloideas 1966, bls. 14
og 45 o.s.frv.
3 Sbr. frásögn af Conchobar: „Hann dæmdi aldrei dóm, þvi að
5