Studia Islandica - 01.06.1975, Side 121
I. KOLBEINN SKÁLD OG KVEÐSKAPUR IÍANS
Það væri næsta eðlilegt, að góðfúsum lesara kæmi til hug-
ar, að slæðzt hefði villa inn í texta minn i öndverðu, eða þá
ritara míns, eða að prentari hefði misstílið handrit mitt; við
Islendingar tölum stundmn um prentvillupúkann. En þessu
er þó ektí svo farið: „Herra Valvin og Karlinn grái“ á þessi
ritgerð að heita.
En áður en ég fer að ræða um þessa tvo mertísmenn, verð
ég þó fyrst að víkja að þeim manni, sem látið hefur i té frá-
sagnir af þeim.
Og þá er bezt að fresta ektí því, sem fram á að koma.
Höfundur sá, sem fræðslu hefur veitt oss um þá, var einn
af hinum mörgu skáldmæltu bændum Islands á fyrri öldum.
Kolbeinn Grimsson hét hann, dvaldist við Breiðafjörð og
lengst af í nánd við Snæfellsjökul, og var því nefndur Jökl-
araskáld. Hann var forðum daga kunnur af kveðskap sín-
um, en á síðari tímum enn þektari af sögnum, sem gengið
hafa um galdra hans.
Frægust þeirra mun vera sagan af þvi, þegar hann og
kölstí sátu á Þúfubjargi í náttmyrkri, með sjóinn dynjandi
við fót bjargsins, og þar kváðust þeir á. Kolbeinn bar hærra
hlut, en þó varla með fullum rétti, þvi að kölstí sagði orð
þau, sem æ hafa verið uppi síðan: „Þetta er ektí skáldskap-
ur, Kolbeinn!" Og var það ektí fjarri sanni.1
Margar aðrar þjóðsögur eru um hann, bæði í safni Jóns
Ámasonar og annarstaðar.
En ef spurt er, hvort unnt sé að festa þessa þjóðsagna-
1 Sjá Jón Áraason: íslenzkar þjóðsögur og ævintýri, II, 18—19.