Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 17
7
Hæfer vijfe heydurenn liufe,
henne menn ordstyr giefe Joennann
m d m v m h
Soma fromust su var i heime,
sannann mann og gud fædde svanne
m d m w
t>etta ættu fliodin1 med riettu,
f>yd biyd minnast allar tyder
m d m v m h
Henne ad sonnu hyrleg ordin finne
hliomar some, af pessu meyar blomj
m d m var mh})gihf hbh allra \>
På bagsiden (bl. 54v) står følgende kolofon:
Jonas Gudmundi est legitimus libelli Huius possessor exarati Helgfellj
Anno Salutis 1664 et confecti Anno 1666 Die 10. januarij
Silicet ut superis etiam fortuna luenda est.
nec veniam læso numine casus håbet
Herunder bogstaverne R G (af uvis betydning, gennem G en
lodret streg). Det afsluttende distikon er ikke identificeret.
Retskrivningen i B1 fremgår af teksten. Anvendelse af abbre-
viaturer er meget sparsom; det kan nævnes at ha med dobbelt
vandret streg over a to gange står for hann, (3) 12, (5) 9; prre,
prra, prmr med dobbelt r rotunda, men uden streg, betyder peirre
o.s.v.; gdz skrives for gudz (11) 53. Konjunktionen og skrives oc.
I et par tilfælde er r rotunda nede i linjen i udgaven gengivet
-ur: edur (5) 34, belur (11) 33. Vokalen å skrives hyppigst a (ast,
almattugur), undertiden å eller aa (nåd, daad); foran ng, nh er der
kun fundet a. Vokalen o betegnes i de fleste tilfælde o (og adskilles
således ikke fra o), men også au (faudur); foran ng står o (song,
long) og én gang au (aungvu). Skrivemåderne viser således intet
sikkert om skriverens udtale af forbindelserne ang, ong. Der skrives
Ud, ikke blot i hallda, milldur o.s.v., men også i fiollde, wtvolldum,
hvor d er opstået af d, men enkelt l i holda (13) 54. Af ord med
1 ætte piodenn 1245.