Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 115

95
i Skålholt og fik næste år embedet Vatnsfjorbur — hans to nær-
meste forgængere her var Magnus Jonssons fader, Jon Arason, og
broder, Gubbrandur Jonsson —, hvortil han flyttede i 1692 og
boede her resten af livet; han havde talent for både musik og billed-
hugger- og malerkunst, og dyrkede dette meget, især under opholdet
i København, hvor han uddannede sig så flittigt heri, som tiden
tillod ham (se Isl. Æv. II, p. 363-64 og Matthias t>orbarson,
Islenzkir listamenn, 1920, p. 1-9). Hvis tegningerne skulde være
af ham, kan de altså først stamme fra efter 1692, da han bosætter
sig i Magnus Jonssons egn. Dette synes også meget vel at kunne
være tilfældet, for, som nævnt, er to af billederne i AM 426 fol,
af Grettir og Gubmundr riki, begge på løse blade, og de kan, selvom
de er af lignende art som de beskrevne håndskriftblade, godt tænkes
at være uoprindelige i håndskriftet, billedet af Njåll, der ligeledes
er på et løst blad, har hørt til den først i 1698 skrevne Njåls saga,
se ovfr., og er derfor under alle omstændigheder fra den tid, da
Hjalti korsteinsson boede i Vatnsfjorbur, og endelig er billedet af
Egill som nævnt også uden forbindelse med det øvrige håndskrift
bortset fra titelbladet, skrevet 1682, som det synes at være oprinde-
ligt sammenhørende med, omend dette på grund af et senere på-
klistret hvidt blad samt en midterstrimmel og andet senere tilføjet
reparationspapir nu er vanskeligt at afgøre med fuld sikkerhed,
men der skulde næppe være noget i vejen for at tænke sig titel-
bladet skrevet på et dobbeltark, hvis andet blad er blevet hæn-
gende sammen med det ubenyttet indtil det blev brugt til teg-
ningen.1
2. Magnus Ketilssons afskrifter.
En af de mindre kendte blandt Magnus Jonssons skrivere er
Magnus Ketilsson (ca. 1675-1709). Han var søn af præsten Ketill
Eiriksson (ca. 1636-ca. 1690) på Svalbarb i Idstilfjord, men mistede
1 At de tre tegninger i AM 426 fol kunde være af Hjalti J?orsteinsson er først
formodet af Jon Helgason i Kvæ&abok Ur Vigur (se note på p. 92), p. 9, men i
Handritaspjall, p. 100, udtrykker samme forf. tvivl om identificeringens rigtighed,
da der dengang (i 1958) i modsætning til nu, hvor ark og blade i AM 426 fol i
restaureringsøjemed er blevet løsnede, ikke var mulighed for at konstatere hvor-
dan bladene hang sammen.