Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Blaðsíða 126

102
da man hverken havde egnede medarbejdere eller tilstrækkelige
pengemidler. Man ønskede først at Jon Olafsson skulde omarbejde
og komplettere ordbogen, og han erklærede sig i en promemoria af
13. febr. 1787 for villig hertil, »saa vidt jeg kan bestride, i de faae
ledige Timmer, der kunde blive til overs fra mit ovrige Arbeide,
som medtager den meste Tid«. Blandt de ting som skal gøres
nævnes: »Hvor ingen Talemaader haves ved sieldne Ord, da selv
at sætte dem til, som jeg paa mange Steder troer mig i Stand til
at giore, og hvilket i sig selv er nodvendigt for at vise disse Ords
rette Meening og Brug«.
De forsøg på revision af ordbogen som blev foretaget af J. O.
og andre, indskrænkede sig imidlertid til enkelte tilløb, og det endte
med at man lod den trykke i alt væsentligt således som forfatteren
havde efterladt den, dog således at der tilføjedes danske oversæt-
telser foruden de oprindelige latinske. Derefter udkom værket med
titelen Lexicon Islandico-Latino-Danicum Biornonis Haldorsonii,
København 1814 (nedenfor betegnet L). R. Rask står på titel-
bladet som udgiver, og man plejer at sige at de danske oversæt-
telser er hans værk, men dette er kun delvis rigtigt. Der nævnes
i fortalen til udgaven, s. viii-xi, fem islændere som har deltaget
i dette arbejde, og i M2, hvor de danske oversættelser i største-
delen af håndskriftet er indsat på sidernes ydre oprindelig ube-
skrevne spalter, forekommer der forskellige hænder.
Jon Olafsson har i begyndelsen tænkt alvorligt på at supplere
ordbogen, og som det fremgår af hans udtalelse ovenfor har ban
bl. a. savnet nærmere oplysninger om ordenes »rette Meening og
Brug«. Han har da gennemgået B. H.s manuskript og lavet en liste
over ord som ban har sendt til forfatteren med anmodning om en
mere indgående forklaring, eventuelt ved anførelse af eksempler.
Denne skrivelse kendes ikke, men der findes i AM 422 fol 15 blade,
folierede 529-543, som er skrevet i året 1791 (jfr. nedenfor Skielmis
dr ep) og tydeligvis udgør svar på en sådan henvendelse. I svarene
forudsættes der nogle gange en modtager som tiltales ‘J)ér’ (Arara,
Bifræfinn, Fyrna, m. m.) og at denne person er Jon Olafsson ses
klart deraf, at der nævnes ‘br(odir) ydar E(ggert) O(lafsson)’ (Hu-
mus) og ‘Forfadir ydar Sr I(on) M(agnus) S(on) i La/fåsi’ (Dornika
og Frumsa frum). Slægtlinjen er: Jon Magnusson i Laufåsi —
Katrin Jonsdottir — Sigur&ur Sigurhsson — Ragnhildur SigurSar-