Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 142

118
Einærr »hier hefur verid einærr ågångur å jord mina i sumar«,
»bo eg fai hann Snorra ad leggia samann bu vid, på verdur hann
aldrei einærr hier til leingdar«. betta ord tekur nu til ad verda
obsoletum.
E'pia »Margt hefur ad peim monnum geingid um stundir og pvi
eru peir nu aller komnir i epiu«. betta er algeingt ord, enn å Vest-
fiordum er pad mal manna pegar peir finna rotid mannhræ eda
annars qvikendis, lika pegar peir finna morkna hvalpiosa å fiårum,
»pad er ecke nema einsomul epia«.
Esia pad ord er gamalt enn er po sumstadar i bruki. »betta
syniz mier mikid oræstis kot pvi strax sem kiemur frå bæjarholnum
er ej annad en esia«.
Eiglottur pad er alkunugt ord um s a/de pa sem aller eru hvitir
enn a/gnahvarmarner svartir og er pesshattar fie vida ad finna.
Eyma »Hann vard ecke sar af hogginu enn po eymdist horundid«.
»Ecki meiddist hesturinn minn ad kalla enn allur eymdist hann å
hriggnum«.
Fåk er modestus.
Far er i allra manna munni, kalla menn mans par sem madur
stigur nidur. Lika kalla menn steinsfar og annara hluta sem syna
hvorninn peir hafi leigid.
Farbordi »pu verdur ad sia pier farborda adur enn pu her fie pitt
upp i petta skip so pu purfir ei ad færa pad til baka ef pier vinst
ej rum«.
Fargan kallast spilling su sem gialifir unglingar giåra, »pad er
illt fargan sem peir hofdu hier sveinarner«, anars er forgun af
ordinu ad farga.
Fari »hvar er fari binn (sagdi stirimadr noekur) er pu tekur ecki
til vista einsog adrir menn«.
Epia; ‘morkna hvalpiosa’, sål., pjos er normalt fem., sål. også Ml,2, L.
Eiglottur; M1,2,L Eyglottr.
Eyma; ‘Hann’ rettet, først vistnok skr. ‘t>eir’.
Fåk, herefter først skr.: ‘eg kiemst ecki frammur pessu orde’, overstr. og
‘er modestus’ tilføjet. Fdlc oversættes i Ml ‘præcitantia’ (!), i M2,L ‘præ-
cipitantia’, hvortil føjes i M2,L ‘vide fok’; derefter følger som et nyt
opslagsord ‘Fåkalitill, modestus’.
Far; efter ‘mans’ skal ‘far’ underforstås, eller snarere er dette ord over-
sprunget.