Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Side 143

119
Farnadur »mier hefdi vel geingid ferdin ef regnin hefdu ecki
hindrad so miåg farnad minn«. »Så eirn hefur verid farnadur pinn
hier å bæ, ad alldrej mun eg oska hingadkomu pinnar afftur«.
Ofamadur tekst ogso sensu inverso i somu meiningu fyrer illa
ferd og ilt framferde.
Faskrud eru ømefni hier å lande, sem merkia jo ad, ad vorir for-
fedur sau fatt pridelegt parum kring. begår menn siå nockud fyrir
sier sem peim lftst illa å, sosem kann ad vera smidi eda klædafot
]oå seigia menn »joetta er fåskrud«, begar menn siå lorfottan og
totrottan »mikid faskrudleg skiepna er joetta«, af ordinu skrudi,
decor. splendor.
Fåporf er alkunnugt ord, »honum var faporf ad koma hingad
pegar hann villde egi haga sier fridsamlega. Lika var honum
fapårf, ad taka sier bu pegar hann vill ecki rækta pad«.
Fefurda er alkendt ord, menn seigia um pann mann sem ecki
hefur åbata eyrir. »pad er einginn fiefurda i hans gagnla/su a/rum«,
so kalla menn fiefurdu i peim grip sem kastar a sig arde, anad
hvårt fyrir hondlun edur annann avoxt fiårins sem vard eigandanum
ad forda.
Felmur hodie felmtur. betta er gamalt ord enn po alpeckt i
sågum, »felmur mikill kom yfir på enn ållum vard nockud felmt
vid, pegar peir sau ofarir sinar og sinna manna«.
Fiatla »fiatladu ej leingur vid smid pessa sem pier hefur alldrej
vel tekist«.
Fiatl »Ecki hyrde eg um fiatl pitt, pier geingur pvi ver sem pu
<ert) ad pvi leingur«, »eg giet ecki lidad fiatlid pitt af tåtra bagganum
sem pu hefur so margfiatlad saman«, pad er oparfl(ega) marg-
bundid.
Fila menn kalla litilfiorligan pofa filu, ordid mun hafa skildug-
leika vid feli, bokfell, felldur, filla, omnia ex pellibus romanorum.
Fina kallast sambreiskings kiot sem hefur po meira af fitu enn
FaskrM; M1,2,L Få-.
Fåpårf; (Lika) ‘var’ rettet, ‘voru’ hskr.
Fefurda; M2,L Fé-.
Felmur, kun i felmsfullr Fr, Cl.
Fiatl-, ‘lidad’, skr. ‘lid4’.
Fina, sål. også M2,L, Fina Ml.