Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 167

143
Månakalfur kallast almennelegaz otimaburdur qvennmanns, sem
missir hofn med einhvorium tungla skiftum og fær pa nytt blodfall.
Mdnamiolk er hvitur leir miukur og feitur undir gomi enn næsta
pvi sama sem menn kalia å Islensku Petursmold og brukaz helst
til ad purka med natturlega vætu af barns likama, er misjåfn
eptir minerahbus i jordunni, fellur sum i dupt på hun pornar. enn
onnur heldur sier vel og selst af til somu brukunar. gietur brukaz
til hvits målverks ovaranlega.
Mannhofn korleifur hin kristne var mesti mannhafnarmadur og
neitade alldre gistingar hvorsu morgum sem til komu.
Mannhylli er næsta pvi sama sem vinsæld, edur hollusta annara
manna. »So var mikil mannhylli Haconar at einginn vildi ad
honum vega po margir væru tilqvaddir«.
Manningi mere poeticum, og pidir sama sem duglegazi felagie
annara manna.
Mardoll er asinnu heiti enn efftir ordinu pidir pad poll edur furu
trie vaxinn nærri siåar bockum.
Megda so kallaz arsgamall madkur sem menn kalla vyur ad vore
madk ad ha/ste enn megdu pegar madkurinn hefur leigid uti um
vetur, enn sumir ormar eru megdur allt næsta sumar eftir, horu-
tveggiu heita megdur pangad til peirra vernatio kiemur framm
og verda ad flugum.
Meid »mier pokti illt ka/p å hvalfiorunne, eg fieck ej nema sidu
spik med pvesti, enn adrir feingu hriggspikid og bestu vinum
sinum gaf bondinn nockud af kialka meidinne med«.
Meinadur seigiz um fisk pann dreiginn er med einhvoriu meini
a sier og purkadur so upp med ollu saman. pegar ka/pandi vill
neita hanns verdur hann ad kasta i burtu so miklu sem meinid
hefur til nåd.
Meis brukaz i ollum heygordum å Islandi og er alkunugt ord.
meisar nefnaz lika i Noreige addregnir tåga læpar sem par eru
Månakalfur; M1,2,L -kalfr (ikke med d).
Mannhofn, med o, 6 M1,2,L. Om Porleifr enn kristni og hans gæstfrihed
tales der særlig i VåpnfirSinga saga kap. 5 (jfr. også Ed. Amam. A2, 193),
men udtrykket mannliafnarmaår anvendes ikke her.
Megda; den ovenfor anførte betydning findes ikke i M1,2,L. — ‘horu-’, sål.
Meis; om dette ord i norsk se Strøm, Søndmørs Beskrivelse I 363.