Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Side 174

150
Seyla pad er bædi kunnugt ord og lika er pad nornen pr: eink-
anlega hia Bessastodum af pvi pad er kongsgardur og A° 1627
pokti pad mesta lucka Sudur nesingia ad Tyrkir råtudu ej inni
Seyluna pegar Håfudsmadur Prosmundt vardi allann landgang
annarstadar.
Sioli er ad sonu poetic: enn hefur po brukaz naturl(ega) i prosa,
i St. S: nefnaz prir hra/stir utilegu piofar, stundum dåglingar enn
stundum siolar. Pessir menn stålu ræntu og drapu nockra goda
menn.
Siafni og siofn sponsus et sponsa, er ad sonu poetic: enn po
meir obsolet:
Sisa vid »pid erud allann daginn ad sisa vid batinn so hann komiz
ur flædarmåli«. »ecki mun eg sisa leingi vid penann stein, vid
komum honum alldrei til vegar, nema med preitu«.
Skålkur eptir peirri latinsku meiningu er pad poetic., enn pad
sem menn kalla nu skalk er illvyrki, enn po riettara ad seigia voda
madur sem einkis er orvænta af.
Skættogadur St: S: »hann var par illa utleikinn og nockrer menn
ska/ttogudu hann«.
Skielmisdrep Skelmir i gomlu mali vide Floamanna Sågu er
ottalegur madur, paraf var madurinn ad vidurnefni kalladur a/st-
manna skelmir, af pvi hann drap heila skipsofn a/s(t)manna. So
finst og ordid skelmisdrep i gåmlum sogum, pad er ottaleg sått,
morbus inficiens (eins og nu i år 1791 hefur geingid um Helgafells
sveit og Skogarstrånd). i gomlum annålum seigir pad år kom drep
i Midfiård og dou 400 mans frå jolum fram yfir paska.
Seyla; ‘nesingia’, nærmest skr. ‘nesungia’. — Guvernør (hofu6sma6ur) på
BessastaSir 1627 var Holger Rosenkrantz, medens Pros Mundt efterfulgte
ham 1633.
Sioli. De tre misindismenn som omtales Strål. I 61-4, kaldes i en tekst som
bygger på sekundære håndskrifter, Sturlunga-saga, 1817-21, s. 62, ‘pessir
prir doglingar’, medens ‘sidli’ ikke forekommer her.
Skættogadur findes i Morkinskinna og Hulda, men ikke i Sturl.
Skielmisdrep; M1,2,L Skelmis-, Skélmis. Om ordets forekomst se Fr, Cl. —
‘a/stmanna skelmir’, se Floamanna saga, F. Jonssons udg., 12-13. — Om
sygdommen i Helgafellssveit, jfr. Jon Espolm, Islands Arbækur, X. Deild,
1843, 65-6. — Henvisningen til gamle annaler om en pest i MiSfiord gæl-
der året 1257 el. 1258, jfr. Isl. Annaler (Storm), særlig s. 192 og 257, men
her anvendes ordet ‘mannfall’, ikke ‘drep’.