Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Síða 176

152
sidann å eins og hiela. »håskala/st er {sier ad rida hesti J)inum yfir
henna is Jm {>ad er vatns scroppa å honum«.
Skurni J)ad er dyrs nafn i Eddu Jmhim, enn i einhvårri ligasogu
gamallri nefniz skurni stort dyr sem ]iar syniz ej annad kunna ad
vera enn nashyrningur edur einhyrningur.
Smægilegur er alkunnugt ord. »ecki giet eg giort mig so smægi-
l(egan) ad leggiaz fyrir i jiessum oj^ecktar kofa«. »f>vi gatstu
giort j)ig so smægil(egan) ad jiiggia af oræstis kiellingunne jiad
sem kun kefur siålf subbad samann handa sier siålf(r}i«.
Snegda tekst fyrir liott okyrrlæti manna å faralsfæti: og snegdu-
legur kallaz sa madur, sem aldrei vill kyrr vera og eyrir illa anara
manna vidrædum.
Snærur er bædi gamalt ord og nu vulgare. »Jjad skal alldrej
koma å minar snærur« o: eg vil ei skipta mier af J>vi. »ef mier
liggur å leita eg å snærur Jnnar« o: Eg hårfa inn fyrir ]pin landamerki
o: leita hialpar hia hier.
Sogn kalia menn nu, per metonymiam effecti. hvirflings fiuk
j)ad sem opt er Jnett og dimt i la/tum. »eg viltist ofani kringlottu
hviltena, enn |)ar var so mikid sogn (fiukid) ad eg vard feiginn ad
komaz j>a(ian aftur so eg skiide ej kafna«.
Sparispiss er eiginlegaz eftir ordinu håtida matur, menn kalla
nu ogso unga stulku sem i alislags eptirlæti og ydiuleysi er uppalinn.
»hun er sparispissid a bænum«. »Eg kom ad Holi og sa eg allt
folkid nema bondadotturina sparispissid har<(-
SpeiJcia j)ad er nu almennings ord, og kalla menn speiktann lax
og speikt kiåt, i gomlum bualågum kallaz Jietta, smålkamatur.
Spinka vid unglinginn seigir eg »j»vi ertu alldrej inne hiå mér«.
»{»ad er tåplegt barn ad tanna, ha(l er alltjd ad spinka innann
um rugguna«, o: teigia fætur og spinna heim-
Skurni, sål. M2, Skurni M1,L, oversat ‘Rhinoceros, qvasi crustatus’. Cita-
terne kan ikke identificeres.
Sogn; den ovenfor anførte betydning findes ikke i Ml,2,L, hvor ordet for-
klares ‘Convallis angusta’.
Speikia. Ordet ‘smålkamatur’ er ikke fundet i de trykte tekster af Bualog,
Reykjavik 1915—33.
Spinka; M1,2,L Spinka; ordet forekommer ikke i det første eksempel, hvor
man kunde tilføje efter ‘mer’: <(bvi ertu alltjd ad spinka uti) el. lign. -—
‘spinna’, skr. ‘spina’ (o: spyrna).