Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 179

155
Svidiur tekst i Jæssari latinsku meiningu hier i Islandi jaegar
riodur finst eptir adra menn i skogie ja ar sem jaeir hafa giort til
kola.
Svipferdis er alkunugt ord i jaessari meiningu. »ecki mun eg
omaka mig til jain oftar, fyrst eg hef tvisvar adur farid svipferdis
i såtta umleitun«, jaad er ur ferdine vard ej nema svipur.
Svipnakur »So var hann mér illviliadur ad hann gat alldrej sied
mig i svipnakri« d: hann gaf sig hverki ad fåtækt minne nie ad
klædleysi jaegar eg var nakinn i sænginne.
at Setia Sok fyrir Sulu, jaad er alkunnur talshåttur i jaessari
meiningu »eg skal setia såk fyrir sulu ad einginn skal areita jaig
medann Jau ert i minu husi«, ei veit eg hvadann malzhatturinn er
dreginn, vera må hann eigi skildt vid ondvegis sulur fornmanna
vorra.
Svolnir er gamalt jotuns heiti ur Eddu er liklegt Jaidi holdugann
mann og mikilfeinglegann sem anars kallaz fruntalegur.
Tablbyrdingur kallaz båtur så sem hefur ojåfn umfor til skiptis
mio og breid, tablbyrding kalla menn eina mieltunu sem hefur
annann stafinn af eyk enn anann af grene, ordid er dreigid af reita
skipun i kotru edur skåkbordi, eins kalla menn misjafnt J)il i
husum. j>cgar onur fiolinn er j)ick og plægd enn onur jjunn
oplægd. sem geingur i plægingar hinna å badar sidur.
Tagltækur er almenn samliking dreiginn af hesti sem lætur sig
taka å taglinu. So seigia menn heldur ovyrdugl(ega) »ecki tiåir
J)ier ad leita lids hiå honum Sorkvir, hann verdur hvorkie j)ier
nie odrum tagltækur«.
Tåna »nu er farid ad tåna (grasid) i tunum eptir godvidrid sem
var hina vikuna«. Syniz eiga skildt vid to edur grasto.
Tdta er alment ord, enn kallaz lika barnssuga.
Svidiur; ‘pessari’ her skr. ‘[vi’ med to streger på p (samme skrivemåde i
at Setia Sok fyrir Siilu), ellers ‘pari’ med to streger (f. eks. i Svipferdis).
— Ordet oversættes ‘concædes arborum, sylva exusta’.
Svipferdis oversættes ‘frustra, frustraneo itinere’.
Svdlnir; i M1,2,L med ø, o, 6 og henvisning til en sideform Svelnir, forklaret
både som navn på Odin og ord for jætte.
Tagltækur; ‘Sorkvir’, skr. ‘Sorkvi’ med er-tegn over i.