Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Síða 182

158
Um hus mitt seigi eg »latid véndinn vasa um Jaad« o: sopid jaad
vel. »hu mått sitia utå hol i dag, Jaar mun vasa so um jaig ad Jau
verdur feiginn ad koma inn til min aftur«. »Nu vasar hann i voldum«
jaad er hann hefur auram secundam hvar sem hann vill radaz ad.
Vim er alkunugt ord. »eg fer minna ferda aframm, ecki sæti eg
vimi Jainu«. »Jaad er vim a ]oier, Jau svarar ecki giegnilega«.
Vindæga So kalia menn ferskeitt hol sem menn giora i hledslunni
å nyum veggum til ad veria slaga og få hreint loft inni husid,
Ja æg eru hia ockur opinn å sumrum enn lukt a vetrum.
Vinddsar hefur kallast Jaad mænirtrie sem sterkaz er i raptahusi,
Jaad tekur vindu af husi og gidrir mænirinn beinann, Jaad var vindås
sem Bolla synir og Jaeirra fylgiarar treystu fyrst og brutu sidan yfir
Helga Hafbeinssyne jaegar hann var veiginn.
Vitskur »ecki fer eg ad leita ad folanum i Jaessu husi, far Jau
heldur, jau ert viskari enn eg«, »viskur var hann, fann fugla hreidrid
Jaar sem einginn ockar så«.
Undrænn o: hann hefur rænu i Jaeim hlutum sem undrum sætir.
»ecki giet eg att tal vid mannin anna, hann er so undrænn hann
giegnir ecki ordi til ordz«. menn kalia undrænu skiepnu Jaå maneskiu
sem ej å vid neins manns sinneslag.
Volgra, eg hef Jaegar gleimt Ja vi ordi. menn seigia at volgra mat
yfir eldi og lika seigi eg ovyrduglegum manni »berdu Jaig at volgra
Jaessu ofani joig«. jaegar eg tala um volgan ma[t].
U'pptak »Vid verdum ad sigla undan til landz hvar sem vid
nåum javi, nu er komid meir enn siodrif ja vi nu er upptak til framm
sioar«. lika kalia menn upptaksvedur, bædi jaad sem fyrst geingur
upp af fialli og lika megnid jaess Jaegar Jaad tekur storbylgiur
ed(ur) flixur uppi loftid sem eru vodalegar ollum båtum.
Urdur »So mikill urdur af fie er kominn hia honum so landid
Vim; M2,L Vim.
Vinddsar findes ikke i M1,2,L; det omspurgte ord har muligvis været Vind-
hdlsar. — ‘Bolla synir’ o. s v., jfr. Laxdæla saga, kap. 64 (angrebet på
Helgi Haråbeinsson).
Vitskur; Ml,2 Viskr (akcenten overstreget i M2), L Viskr.
Undrænn; ‘undrænu’ er vel gen. af ‘undræna’, snarere end skrivefejl for
‘undræna’ (a.dj.).
Volgra; M1,2,L har dette verbum kun som synonym til vila.