Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 183

159
er mestan part ordid svardleysa«. »hvad viltu giåra vid so mikinn
urd af hestum, ])eir verda }»ier alldrei ad gagni«.
Utilegu mus kållum vid sama og skogarmus J)å sem lifir utan
huss a vetrum og eru {>ær vida a Islande.
Vænir »hann vænir mig Jiess«. j»ad er hann giefur mier veika
von um Jiad sem hann talar um. »eg vænist ]»ess ]>u hafir lofad
mier hesti i vor«, »ecki muntu væna mig ligi, Jra veitz mig ej liafa
logid ad jaier fyrri«.
Væringiar. So kållum vid opt Jjegar vid komum ad drickiu stofu
edur odrum glodum seiskap »hier eru væringiar inni og Jriki mier
skiemtilegt ad finna J)å«. i St: S: kallaz giålyfir unglingar væringiar,
enn hvort herflockur Nordmanna i Mikla garde, sem geingu J»ar
å måla hafdi væringia nafnid af jiessu joori eg ei ad seigia. sidan
sål. Doctor Finnur Biskup kiende mier myndugl(ega), ad jieirra
nafn væri dreigid af Frånsku græzizante og skylde vera pharangi
pro phranzi.
Ynga er nornen proprium usitatum enn fyrir longu sidan obsolet-
um appellative.
Ysia einginn sem mætte averkum edur bana såri i Sædafells
får Vatnsfyrdinga vard nafnfrægri enn Dorbiorg heitinn ysia. Hun
mun hafa verid framgiårn kona. enn J>a seigia men »hann ysiar
framm« (eins og stræmur) i åsi. »Lattu ecki komumaninn ysia inn
til min«.
Pam er alkunugt ord, »nu held eg mestu frostin sieu uti bvi nu
er komid ]»am« ]pad er Jjamar i loft, »Jjad er hvorutveggia ad nu er
jjamad loftid end<a) er farid ad ]pama nockud af J>ufum« o: flakna
edur leysa.
Pela hogg er hid sama og isa kråkur edur maske lika kråkur,
hefur verid jiick påloxi sem brukad var til ad håggva is å sio
edur votnum og ]»ela edur klaka i kirkiugordum sem hefur verid
miåg olyk ]»eim gomlu breidåxum.
Væringiar som betegnelse for ‘giålyfir unglingar’ (juvenes hilares v. procaces)
findes ikke i den gængse tekst af Sturl. Etymologien Bapayyoi af Opctyyoi
findes hos P. F. Suhm, Historie af Danmark II, 1784, s. 92.
Ynga; ‘appellative’, d.v.s. i betydningen ‘virgo juvenis’, som B. H. har
konstrueret ved kombination med adj. ‘ungur’.
Ysia, jfr. Sturl. I 404, 407. Den sidste parentes bør vel stå efter ‘osi’.
Pela hogg; ‘brukad’ skr. ‘bruk1’, kan måske læses ‘brukud’.