Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Side 186

162
576 b og c er for langt den overvejende dels vedkommende skre-
vet af Arne Magnusson selv; det øvrige er fra samme tid, men
med flere forskellige hænder. I nogle tilfælde forekommer samme
værk omtalt mere end eet sted, men på afvigende måde, se f.ex.
nr. 3 og 25.
NkS 1144 fol, der er fra slutningen af det 18. årh. og indbundet
i samtidigt brunt helskind med rygforgyldning, er en afskrift af
AM 576 a-c, 4°. Skriveren er Borlåkur Magnusson Isfjord, jvf.
håndskriftets titelblad:
Excerpta ur Sauguru skrifud epter Exemplaribus Chartacæis Biblio-
thecæ A: Magnæi N° 576. Litt: A, B, C.
B begynder p. 145.
C - p. 179.
Scripsit
Th M Isfiord
Dette håndskrift er et af de mange, som Suhm lod udføre til sit
bibliotek; E>orlåkur Magnusson Isfjord var netop en af hans mest
benyttede afskrivere. Han arbejdede for Suhm i årene 1771-1776,
cf. Membrana Regia Deperdita (=Editiones Arnamagnæanæ, Ser.
A, Vol. 5), 1960, p. xxxviii. 1144 fol kan således tidsfæstes til disse
år. Suhm har flere steder rundt om i håndskriftet sat marginalstreger,
forskellige korte bemærkninger, henvisninger etc. og på dets første
side har han øverst skrevet: »Disse 3 give gode efterretninger og
udtoge af Sogur, mest dog af fabelagtige. 576 A indeholder dog
mange vrange domme, men 576 B og C, som ere af Arne, ere dog
tilforladeligere. P. F. Suhm.« Efter Suhms død i 1798 kom det sam-
men med alle hans øvrige håndskrifter til Det kgl. bibliotek.
Brit. Mus. Add. 11.158 er et samlingshåndskrift indehol-
dende mange forskelligartede dele, hvoraf een går fra bl. 169v
til og med bl. 200v og består af henimod en snes notitser fra AM
576 a-c, 4° skrevet af den fra en dansk-islandsk slægt stammende
Hans Evertsson Wium (født ca. 1776, endnu i live 1827; se om
ham Isl. Æv. II, p. 324 og Jon Helgason, Islenzk handrit i British
Museum (i sammes RitgerSakorn og ræbustufar, 1959) p. 122-127).
Han kom i 1795 fra Island og slog sig ned for resten af livet i
København, hvor han virkede som lærer og tilbragte meget af sin
fritid med at afskrive håndskrifter i Den amamagnæanske samling.
AM 576 b og c, 4° havde på den tid, da disse to afskrifter blev