Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 197

Åbota visur.
Ved Jon Helgason.
Af legenden om Munken og fuglen (jfr. L. L. Hammerichs mono-
grafi med denne titel, 1933) findes en islandsk prosatekst i et
håndskrift fra 14. århs. sidste halvdel (AM 657 a-b 4to), udgivet
af H. Gering i Islendzk Æventyri nr. XLIII, ‘Af einum munk’.
Fra tiden efter reformationen kendes tre versificerede former af
legenden; ingen af dem går tilbage til teksten i Isl. Æventyri.
Det ældste af de tre digte, Åbota visur, udgives nedenfor.
I AM 622 4to, et pergamenthåndskrift fra 16. århs. midte, fand-
tes der på Arne Magnussons tid et par yngre tillæg; et af disse
indeholdt fire digte: Dæglur, Olåfs kongs visur, Åbota visur og
Kotludraumur. Da skriften var grim og pergamentet dårligt, fjer-
nede A. M. disse blade, og efter at have afskrevet eller kollatio-
neret tre af digtene tilintetgjorde han dem. Kun de to blade som
indeholder Åbota visur blev skånet og findes nu som AM 99 b 8vo.
Se nærmere herom Editiones Arnamagnæanæ B 13, s. xiii-xv.
Hovedteksten nedenfor er trykt efter AM 99 b 8vo, som beteg-
nes A. Skriften er, som allerede antydet, temmelig sjusket, og
nogle steder er den vanskelig at læse. Optegnelsen må være fra
17. årh., snarere før end efter 1650. På den tid befandt AM 622 4to
sig på SuSur-Iteykir (i Mosfellssveit). Af læsefejl (14151191) kan
sluttes at A må være afskrevet efter et ældre forlæg. En side vil
blive gengivet i The Arnamagnæan Institute, Bulletin 1966-67.
De to blade, som ikke er sammenhængende, er indbundet i for-
kert orden. På bl. 2v er de sidste vers af Olåfs kongs visur ud-
skrabede, hvorpå denne overskrift følger:
Nauckur ejrinde1 af Einum Gudhræddum Abota sem2 bio med sinum
Brædrum ai einu Klaustre huor ed Bad Gud optlega ad lata sig sia3 nockurn
1 Synes skr. ejinde med er-tegn efter j. 2 Kun rester af første og tredje bogstav ses.
3 Utydeligt, men sikkert sål. (ikke i&); udtrykket er hentet fra selve digtet 65.