Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 202

178
5. Epter dæmid eitt vil hier
vng bornunum greina,
af helgum manni hrodurinn tier,
hiellt hann klaustur og sueina,
6 brædur hans bygdu J)ar,
volldugum gud(e) *veitte lof
og var eigi æ, |)ad spar,
suo honum hotte sist vid of
ad syngia tidirnar.
6. Hiarttans hanka hafd(e) mest
vm himna Rikis giæde,
drottinn giorde ad bidia best
ha blezan hliota næd(e)
6 ad sia Jæss sannan smeck,
adur enn hiedan andadist hann
og vr heime gieck
himna faderinn veita vann,
had vijst hann Re(y)na fieck.
7. Eina giordi aptan stund
vt sa skog ad Reika
sidugur med liufri lund,
j listugum kuistum eyka
5 fugl eirn fagran s®,
hann saung bædi hatt og skiærtt,
[h]ind har hotte a,
suo honum vard j sinne værtt,
suipttur angri og Jna.
5 1 Epter dæmid] Æfinntyrid B. vii (med usædvanlig l-form A) ]+eg B.
2 greina] kienna (!) 111. 3 heilogumm B. manni, skr. m med (udvisket) over-
skrevet i A. 5 bygdu] biuggu B. 6 volldugum B1. gudo]-fhann Bx. veittu
A (som det synes). 7 og]H--B2 3. eigi (skr. el A)] ey B. 8 suo] so B~. suo
honum] sona B1. pockte B1, pookti B2. sydst B1. vid] um B. 9 syngia]+ut B.
6 Verset findes kun i A. 2 himna, skr. hima. 6 andadist, skr. andlist.
9 Reyna, skr. Røa.
7 1 giordi]+hann B. aptan] ottu II. 2 ai] um B1. sa—ad] af stadnumm Bs.
3 liufa B. 4 j] a B. kviste B. eyka, skr. eyka A. 7 hind mgl. i teksten, men
der er indvisningstegn og i marg. står [h]Id (kun d tydeligt) A; linjen lyder hinn
bar hlydde fhlidi B“) a B. 8 suo—vard] so var honum B. 9 angri og] alire B.