Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 298
En Marialegende uden Maria.
Ved Helle Jensen.
AM 720 a, 4to, fragment VIII består af to blade, der i følge Jon
Olafssons katalog (AM 456, fol) tidligere har været sammenhæn-
gende1. De synes at være skrevet med forskellige hænder. Det første
blad indeholder slutningen af en tekst, der af Kålund bestemmes
som »Et jærtegn (af Mariu saga?)«, og umiddelbart derefter følger
på samme side begyndelsen af Eiriks saga ViSforla. Det andet blad
indeholder et brudstykke af Lilja. Fragmentet dateres af Kålund
til ca. 1400, det synes, som bemærket af Kålund, at have været
behandlet med kemiske stoffer, og særlig første blads recto-side er
temmelig slidt og vanskelig at læse. Ved hjælp af et forstørret
fotografi taget i kvartslys og benyttelse af kvartslys ved læsning
af selve håndskriftet er det imidlertid muligt at læse teksten med
undtagelse af enkelte bogstaver. Fragmentet af jærtegnet aftrykkes
her, mens brudstykket af Eiriks saga vil blive behandlet i en plan-
lagt udgave af sagaen.
I AM 920, 4to findes, vist med Steingrimur Thorsteinssons hånd,
en diplomatarisk afskrift af fragmentets første blad (både jærtegnet
og Eiriks saga) og desuden en afskrift af jærtegnet, hvor der for-
søges en ikke altid helt heldig rekonstruktion af teksten, hvor den
har været ulæselig. Endvidere findes der her et gammelt fotografi
af recto-siden.
Et blad i JS 531, 4to indeholder en afskrift af fragmentets brud-
stykke af Eiriks saga, skrevet af Steingrimur Thorsteinsson, og
på bagsiden af dette blad er der noteret mindre dele af j ærtegnets
tekst, i øvrigt er en del læsemåder her forskellige fra dem i den
oven for nævnte afskrift. Der tilføjes »maaskee af Mariu saga«.
1 Om de to blade står der ber: »ur liliu [å samféstu blade er af Eiriki Vidfårla]«.