Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Page 302

276
hold kan kun forklares, hvis man antager, at version 1 ikke går
tilbage til selve Legenda Aurea, men til en af dens kilder9.
Fragmentets tekst, der begynder svarende til Mariu saga p. 209
1. 2 og p. 1175 1. 25, er meget forskellig fra begge de trykte tekster.
Der er overhovedet ikke eksempler på, at sætninger fra disse gen-
findes med samme ordlyd i fragmentet, og dets tekst fremtræder
som stærkt forkortet med udeladelse eller omarbejdelse af vigtige
handlingsmomenter. Maria nævnes slet ikke, skønt hun optræder
flere gange i den tilsvarende del af de trykte tekster; slutningen
mangler; kvinden nægter at aflevere lyset, ikke fordi hun, som i
de trykte tekster, ønsker at beholde det, men fordi hun er bange
for at gå frem; to engle kommer, hver en gang, til hende, mens
der i de andre tekster kun optræder et sendebud af ikke nærmere
angivet natur, som til gengæld kommer tre gange, og endelig om-
tales det ikke, at lyset knækker, skønt der tilsyneladende lægges
op til det i teksten. På den anden side præges teksten af over-
flødige gentagelser i samtalerne med englene, og den udpenslede
beskrivelse af, hvordan der holdes på lyset, er enestående for
fragmentet.
På to punkter stemmer fragmentets tekst overens med Ungers
version 1. Den har replikker i samtalerne, og stykket 1. 1-2 »Can-
toris........ Samuel en anar david konungr« viser stor lighed
med p. 209 1. 10-11 »Kennir hvn precentores, at J>at ero {)eir David
ok Salomon .ii. konvngar.« (E har »ok eru J>at fedgar Dauid ok
Salomon«), Dette navnepar er ikke fundet i nogen anden version
af legenden.
I beskrivelsen af messen 1. 4-7 er fragmentet nærmest i overens-
stemmelse med version 2, hvor ordene »Suseepimus deus« og »Credo«
også findes (her afviger version 2 i øvrigt fra Legenda Aurea). Ud
over dette kan der ikke peges på nogen paralleller mellem teksterne.
At sige noget sikkert om fragmentets kilde er på dette grundlag
ikke muligt. Det synes ikke at kunne gå tilbage til nogen af de
andre islandske tekster. Fragmentets forkortede tekstform med de
mange udeladelser eller, som det synes, forglemmelser kunne dog
tyde på, at der var tale om en genfortælling efter hukommelsen.
9 C. 37 i Legenda Aurea behandles ikke i J. J. A. Zuidwegs, De Werkwijze van
Jacobus de Voragine in de Legenda Aurea (Dias. Amsterdam 1941).