Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1967, Side 308
282
Forholdet mellem de fire B-håndskrifter må antages at være således:
B
Ba *X
Bb *Y
B1 B2
Ba alene har enkelte steder den tekst som må antages at være
den rigtige: 13,4 mark; 22,1 audnu; 37,1 hondum; 53,4 ef . . .
radum; 73,1 Lanid. På den anden side har Ba nogle fejlskrivninger
og udeladelser af ord. Versene 69-70 er i Ba omdigtede med kryds-
rim, hvilket ellers ikke forekommer i digtet.
Når Ba står overfor de tre andre håndskrifter, giver stemmaet
ingen vejledning, hvor den oprindelige læsemåde skal søges. Når
Ba og Bb går sammen, er der al grund til at tro at deres tekst er
den rigtige; sikre eksempler herpå er f. eks. 9,4 vitne; 17,4 bert.
B2 stemmer enkelte steder overens med Bab imod B1 og kan altså
ikke gå tilbage til B1. Snarere kunde B1 være en afskrift af B2,
men der er dog enkelte læsemåder som taler herimod.
(Trykfejl i Opuscula I: S. 218, 1. 21 B, læs: B1; s. 240 vers 231 i varian-
terne B3, 1. B3; s. 241 vers 421 kapt, 1.: kiapt).
J. H.
2.
Til Decreta Lanfranci.
Fragmenter af en gammelnorsk oversættelse af Decreta Lan-
franci (Norske rigsarkiv, Gamalnorske fragment nr. 81b) er ud-
givet i Lilli Gjerløw, Adoratio Crucis, 1961, s. 80-94. Da jeg med
støtte i den latinske original forsøgte at bringe sammenhæng til
veje i denne meget defekte tekst (se nævnte værk s. 153-9), kendte
jeg ikke Ernst Walters udgave i Beitråge zur Geschichte der
deutschen Sprache und Literatur, 1960, s. 112-31. Walters læs-
ning og bemærkninger har givet anledning til en revision af en-
kelte af mine forslag. Der henvises til Lilli Gjerløws bog:
S. 82, 1. 16 ieins- bør læses ceins-; sammenhængen forbliver dog
dunkel.
S. 83, 1. 5 j i begyndelsen af linjen er næppe rigtigt læst; præ-
positionen skrives ellers i (J i 1. 14 står efter punktum). Det som