Fróðskaparrit - 01.01.1964, Side 199

St. Anna i islandsk senmiddelalder
207
AM 238, tilhører ganske øjensynlig en helt anden over*
sættelse af den tekst, som er i St. Annen*Búchlein. — Mere
syntes der ikke at kunne siges om den sag, indtil det en
skønne dag faldt i min lod at undersøge et papirhaand*
skrift fra det 17. aarhundrede, som i Kr. Kálunds katalog
over de arnamagnæanske hándskrifter blev karakteriseret
som en Maríu saga. Haandskriftet, AM 82.8°, viste sig
imidlertid at indeholde en Anna*saga af samme version
som den i AM 238. Denne beskedne opdagelse blev
heldigvis gjort saa betids, at haandskriftet kunde indføjes
paa rette sted i Ole Widdings, L. K. Shooks og min liste
over helgensagaer (i Mediaeval Studies 1963); men denne
unge saga*afskrift fortjener i det mindste en kort omtale,
og det skal den faa her.
De sidste sider i AM 82 (bl. 110r — 112r) gengiver
teksten paa første side af fragmentet i AM 238 saa nøje,
at papirhaandskriftet maa være en afskrifts afskrift af
teksten i pergamentshaandskriftet, AM 238, eller maaske
snarere en afskrift af et søsterhaandskrift, der har været
mere defekt mod slutningen, end det bevarede fragment
er. Ved skæbnens ironi er nemlig fragmentet med sine
fire sider mindre defekt henimod slutningen af sagaen end
papirhaandskriftet med sine 223 sider. AM 238 har tre
fulde sider mere tekst.
For middelalderforskningen er det naturligvis altid mest
tilfredsstillende at arbejde med ægte middelalderlige kilder,
og derfor fristes man stundom til at kaste vrag paa yngre
papirhaandskrifter. Men tilfældet med AM 82, der skulde
vise sig at indeholde en omtrent fuldstændig gengivelse
af en ellers saa godt som tabt tekst, er altsaa en advarsel
om ogsaa at agte paa papirhaandskrifter fra nyere tid.
Paa grundlag af fragmentet i AM 238 var det som
nævnt muligt at fastslaa, at denne version af Anna*sagaen
byggede paa St. Annen=Buchlein, men om den dertil havde
indskud fra andre kilder, kunde man ikke vide. En sammen*
ligning af sagaen med det nedertyske forlæg viste imidler*