Fróðskaparrit - 01.01.1964, Blaðsíða 200

208
St. Anna i islandsk senmiddelalder
tid med al ønskelig tydelighed, at AM 82 slavisk følger
fremstillingen i den nedertyske bog, har den samme ind»
deling i kapitler og medtager næsten rub og stub af de
fromme bønner og andre indskud, som beretningen er
pyntet op med. Den vanskelighed, at det gamle fragment
angives at stamme fra det 15. aarhundrede, mens forlæget
er trykt i 1507, tør man vist nok med sindsro se bort fra,
og man kan efter behag vælge mellem følgende to for=
klaringer herpaa: At selv en saa fremragende haandskriftí
kender som Kr. Kálund skulde være i stand til nøjagtigt
at anvise fragmentet plads i det 15. aarhundrede i stedet
for 7—10 aar inde i det 16., er en saa umulig tanke, at
man har lov til at ansætte fragmentet saapas meget senere,
at det virkelig kan være den foreliggende udgave af St.
Annen=Biíchlein, der har været den direkte kilde. Eller
man kan med støtte i det faktum, at andagten til Anna
var saa overordentlig udbredt, gaa ud fra, at der har eksi*
steret adskillige ældre udgaver af den nedertyske tekst,
selv om vi nu kun kender 1507*udgaven. Efter reformati*
onen, da det nedertyske sprogomraade stort set blev pro*
testantisk, havde man jo næppe megen brug for andagts*
bøger af denne art.
Som indledning til Annadegenden i St. Annen=Buchlein
findes den bekendte afladsbøn, der ogsaa kendes i islandsk
overlevering (jfr. Bibliotheca Arnamagnæana XXV, 1, 1961,
s. 63—64). Den kolossale aflad, der angivelig kunde vindes
ved den rette udførelse af andagten, er i den nedertyske
version knyttet til Innocens den Sjette og ikke som ellers
til Alexander den Sjette. Denne bøn (og en efterfølgende
anraabelse til St. Anna) genfindes ikke i den islandske
version i AM 82, men derefter har oversætteren taget fat
og nøje fulgt sin kilde.
De første fem kapitler (AM 82, bl. 1r ff.) handler om
Annas forældre, Emerentia og Stollanus, og hendes fødsel.
I sjette kapitel fortælles, at Anna blev født paa en tirsdag
(den ugedag middelalderen helligede hende), og at en