Fróðskaparrit - 01.01.1994, Page 9

21
Den færøske balladeudgave (Føroya kvæði)
- vurdering og supplering
Michael Chesnutt
Omslag og titelblade til den store seks-
bindsudgave af Føroya kvæði, som vi alle
kender (selv om vi máske ikke er lige
mange, hverken privatpersoner eller insti-
tutioner, der er sá heldige at eje den kom-
plet), fortæller den latinkyndige bruger, at
udgaven bygger pá en allerede eksisterende
samling af færøske folkeviser tilvejebragt
af Svend Grundtvig og Jørgen Bloch. “Cor-
pus Carminum Færoensium a Sv. Grundt-
vig et J. Bloch comparatum” stár der nem-
lig som undertitel - med tilføjelse pá de
tidligere hæfter, som blev udgivet af Chr.
Matras, af et desværre aldrig opfyldt løfte:
“Mit Kommentaren in deutscher Sprache”
(Matras og Djurhuus, 1941-72).
Afhængighedsforholdet betyder, at man
for at vurdere den trykte udgave ogsá skal
kende dens ikke-offentliggjorte forlæg.
Men lad mig indledningsvis repetere ud-
givelseshistorien, som Erik Dal har be-
skrevet den i forordet til 1. bind fra 1963
(Matras og Djurhuus, 1941-72: 1, xi-xii):
Ved afbrydelsen af de normale forbindelser
mellem Danmark og Færøeme pá gmnd af 2. ver-
denskrig var en portion af 1. bind af Føroya kvæði
allerede blevet sat pá et færøsk trykkeri. Da Chr.
Matras besluttede at fortsætte udgivelsesarbejdet i
det besatte Danmark, tog han derfor fat pá 2. bind,
som han udgav i tre hæfter mellem 1941 og 1944, ef-
terfulgt af 3. bind i to hæfter 1944-45 og 4. binds 1.
hæfte i 1946. Derefter gik der nogle ár inden
fremkomsten af 1. binds to første hæfter, hvis tekst
blev sat en gang til, og som udkom i Danmark 1951 -
54, idet den oprindelige tanke om at fremstille bogen
pá Færøerne nu definitivt var blevet opgivet. Pá
dette tidspunkt ophørte Chr. Matras’ engagement i
projektet, som blev videreført i 1960eme af N. Djur-
huus; denne mátte først afslutte 1. og 4. bind med
henholdsvis et 3. og et 2. hæfte, hvilket skete i árene
1963 og 1967, hvorefter Djurhuus kunne udsende de
to sidste bind af værket i 1968 og 1972.
Da Djurhuus udgav 6. bind af Føroya
kvæði, havde man lige fejret 100-áret for
det initiativ af Svend Grundtvig, som kan
betragtes som startskuddet for udgaven.
Grundtvig aftalte nemlig med V. U. Ham-
mershaimb i 1871, at han ville pátage sig
arbejdet med at ordne hele det da kendte
færøske visemateriale, og færdiggjorde i
den anledning en registrant over visetitler
Fróðskaparrit 42. bók. 1994: 21-27