Fróðskaparrit - 01.01.1994, Side 93

RÍMURRECITATION
105
En af de indsamlere, der tilsendte Bjami
Thorsteinsson flest rímurmelodier, skrev
noget tilsvarende om denne ikke-faste form
for kvædning:
Nár man kvæder, gár man frem efter sit eget hovede.
Sá er man sin egen herre og gár frem sáledes, som
ánden indgiver en. Sáledes, at det má siges, at hver
mand har sin kvædemelodi, og den er sáledes ikke
stedse ens men formes efter emnet, metret og øje-
blikkets indskydelse.
Sá meget om rímurgenren som sádan. Og
sá har jeg mig nu tænkt mig at vise nogle fá
eksempler pá, hvordan disse rímur bliver
fremført, - eksempler pá kvædning.
Først en melodiform og en fremførelses-
máde der ikke er sá forskellig fra, hvad vi
kender fra balladesang. (Ex 1. Ofar synist
áin mer. Pall Stefansson, Reykjavik 1968).
Jeg har truffet melodiformen næsten uæn-
dret flere steder i landet.
Ogsá de to næste eksempler er hentet in-
denfor den faste meloditype. Kvædeman-
den Petur Olafsson kvæder dem ens fra
vers til vers og fra gang til gang, men melo-
dien ligner ikke de ballademelodier, vi
kender, og máden, han fremfører dem pá, er
ogsá anderledes end almindelig sang. (Ex
2. Petur Olafsson, Fellstrond 1965).
Petur Olafsson vælger imellem 12 for-
skellige melodier, der hver er knyttet til be-
stemte metre, men det viser sig, at recitatio-
nen er koncentreret om en centraltone, og
denne centraltone fastholder han i samme
tonehøjde i alle melodieme.
En af de andre af hans melodiformer,
som han bruger i 3 forskellige metre er
denne. (Ex 3 a-b. Petur Olafsson, Fell-
strond 1965).
Nu kommer vi sá til et eksempel pá den
flydende melodi, Thordur Gudbjartsson har
faktisk kun ialt tre melodier at kvæde pá.
Den, vi nu skal høre, bmges til en række
4-liniede metre, der ligner hinanden meget
indbyrdes. Her forvandles melodilinien fra
vers til vers og fra gang til gang. Det ene
vers kan have 3 tonetrin, det næste 6, og det
ene vers kan toppe i første linie det næste i
2. (Ex 4. Thordur Gudbjartsson, Vatneyri
1965).
Thordur har imidlertid en anden kvæde-
máde som han bmger til de 2-og 3-liniede
strofeformer og nogle specielle 4-liniede.
Det er en fast melodiform, men med en
elasticitet der gør, at den kan tilpasses til
det forskellige linieantal i verset og til
meget forskellige længder af de enkelte li-
nier. Fremførelsesmáden er meget mere
sangagtig og langsommere, end hvad vi
lige hørte. (Ex 5 a-f. Thordur Gudbjartsson,
Valtneyri 1965-68).
Jeg har villet lade jer høre dette, dels for-
di det er et ikke sá kendt omráde indenfor
den nordiske sangtradition, men ogsá fordi
den máske kan give os et fingerpeg om, at
den nordiske balladesang máske engang
kan have lydt meget anderledes, end hvad
vi har kunnet opleve i de 180 ár, vi har ind-
samlet melodier.
Jeg vil minde om, at færingeme kvæder
deres ballader, mens de synger f.eks. brude-
visen. Hvad ligger der i det?
Svend Nielsen
Dansk Folkemindesamling
Birketinget 6
DK-2300 København S
Danmark