Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1930, Qupperneq 68

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1930, Qupperneq 68
TÍMARIT ÞJ ÓÐRÆKNISFÉLAGS ÍSLENDINGA O-i í land af herskipi sínu, og tók kveðjum þeirra og almennings. — Honum var vel fagnað og sýnd virðing og kurteisi, þó eigi með því lífi og fjöri, sem Ameríkumönnum er títt. Sænska ríkiserfingjanum var einnig fagnað við þetta tæki- færi. Kl. 1 þenna dag hélt Háskóli ís- lands sérstaka samkomu, til að taka á móti fulltrúum útlendra háskóla og annara mentastofnana. Á þessari samkomu afhenti eg bréf og kveðju frá Dr. Kane, forseta ríkisháskóla vors, en Prof. A. G. Arvold flutti kveðju frá búnaðar- skóla vorum. Einnig var flutt kveðja frá liáskóla Illinoisríkis, Chicagoliáskóla, John Hopkins, Cornell, William and Mary, Ala- bama og mörgum fleiri menta- stofnunum. Doktorsnafnbót voru sæmdir: Vilhjálmur Stefánsson, ■Sveinbjörn Johnson, G. Grimson, 'C. H. Thordarson í Chicago, séra R. Pétursson, Dr. B. J. Brandson, Josepli T. Thorson, í Winnipeg, Manitoba, og Halldór Hermanns- son í Ithaca, New York. Allir þess- ir að undanskildum tveim þeim síðasttöldu, eru nú eða hafa verið í liðinni tið búsettir í Norður Da- kota. Um leið og athöfnin fór fram, lýsti rektor háskólans yfir því, að stig þessi væru veitt í virðingar- skyni við þessa menn, er varpaö liefðu sæmd á og víðfrægt íslenzkt þjóðerni í útlöndum.. — Að kvöldi hélt stjórnin gestkomandi háskóla- mönnum veizlu, er ekkert var ti! sparað. Síðdegis var boð inni að heimili forsætisráðherra fyrir full- trúa og boðsgesti þjóðarinnar. Hið eiginlega íhátíðarháld Jór fram á Þingvöllum, samkomustað hins forna Alþingis, um 35 mílur vegar frá borginni. Þangað lét stjórnin flytja alla hina erlendu fulltrúa, og sá þeim þar fyrir öll- um beina meðan á hátíðinni stóð. Þingvellir eru stundum nefndir “hið áttunda undur veraldarinn- ar”. Þetta er ef til vill ofmæli, en staðurinn er undraverður. Útsýn- ið er í senn fagurt og breytilegt, með fjarlægum og fjölbreytilegum fjallahring, er lykur sig um stærð- ar stöðuvatn (Þingvallavatn). Fjöll- in eru gömul eldfjöll, sem elfur af hraunleðju runnu frá fyrir þús- undum ára síðan, er mynduðu þarna stóran og þykkan hraun- flöt. Síðar er álitið að jarðskjálfti hafi valdið því, að nokkur hluti hraunflatarins seig niður á annað bundrað fet, og skildi eftir á hvorri hlið, með þriggja mílna millibili, hamraveggi þverhnífta milli tveggja gjáa, er liggja næstum samhliða um nokkrar mílur á lengd. Yfirborð hraunflatarins á milli stærri gjánna, er einnig markað minni gjám og sprungum. í þeim er blátært vatn er sprettur upp úr neðanjarðar lindum. Samhliða öðrum þessara klettaveggja rís með nokkrum lialla jaðarinn á hraun- spildunni og myndar annan hamra- vegg á móti hinum. Þessi gjá er kölluð Almannagjá. Dálítil á fell- ur í fossi fram af vestri gjárbarm- inum, rennur spölkorn eftir gjánni og svo fram um skarð á lægri gjárbarminuim; síðan eftir völlun- um og út í vatnið. Á bökkum þessarar ár var liið forna Alþingi háð. Á báðum bökkum eru tóftir,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga
https://timarit.is/publication/895

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.