Tímarit Máls og menningar - 01.05.1982, Side 105

Ævintýr í Moskvu
Gennem de natstille Gader iler en islandsk Lyriker for fra Telegrafstatio-
nen at afsende sin Jubilæumsprosa . . .
Langs Husrækkerne sniger sig smaa, sammenkrobne og laset klædte
Skikkelser, men han ser intet, hans 0jne er sloret af Taarer, han kan ikke
glemme sin gyldenblonde Heltinde . . .
Hvilket gribende Billede.
Síðasta grein Gunnars frá Moskvu birtist í Politiken 13. nóv. og nefndist
„Forste Indtryk af Moskva“. Það var bréf til blaðsins, dags. 7. nóv. Með
greininni birti hann mynd af fimm rúblna seðli sem sýndi skarpt og
sinabert andlit rússnesks verkamanns. Gunnar lýsir komunni til Moskvu,
viðtökum, nokkrum staðháttum og blæ mannlífs við fyrstu sýn. Greininni
lýkur hann með eftirfarandi hugleiðingum um framtíð kommúnismans:
Der er bygget et Lenins Institut, et Hus af mork Cementfarve, midt
imellem de gyldne Taarne — en Slags Universitet. De Troende fortolker
allerede Lenins Ord — og strides om Fortolkningen. Dogmatiken er under-
vejs, Forkalkningen. Betyder Trotskis Udelukkelse som aktivt Partimedlem,
at Idéens Fane saa smaat sænkes? For hvis der ikke laa anden Idé bag
Kommunismen end Magt, havde den aldrig faaet den Tilslutning, den har i
Dag.
En Udenforstaaende og Ukyndig kan ikke domme herom. Men det
Sporgsmaal, i hvilken Grad de russiske Kommunister vil og har Udsigter til
at kunne gennemfore den klasselose Kultur — det er det, som opfylder mig
foran Kremls takkede Mure . . . en sindig Dansker, som vist ikke er Kom-
munist, men kendt med Forholdene baade for, under og efter Revolutionen,
udtrykker sin uforbeholdne Anerkendelse af Oplysningens Fremgang ude
blandt Befolkningen — dog maaske vil den forst rigtig vise sig om fem og
tyve Aar, naar det yngste Slægtled er vokset op, siger han.
Men midt i alt dette fuldkommen fantastiske, dcr omgiver mig, kan jeg
intet Ojeblik faa Tankerne fra, at det kun er 115 — skriver et Hundrede og
femten — Aar siden, Napoleon led sit Nederlag her i Moskva.
Her i Moskva . . .
Kast et Blik paa Billedet over disse Linjer: Arbejderansigtet fra den
russiske Femrubelseddel. Er det ham, som skal erobre Verden?
Eller skal ogsaa han gaa sig til Dode — gaa sig til Dode i Dumhedens og
Egeninteressernes, Klasseinteressernes endelese Sneader?
Om andre hundrede og femten Aar ved vi det for længst.
Telja verður að hér hafi næsta hlutlaus og spyrjandi áhorfandi haldið á
penna.
Þótt Gunnar segði 1975, að ýmislegt, sem hann sá og heyrði í Moskvu-
förinni 1927, hefði gert sér ómögulegt að ánetjast kommúnisma verður
223