Fróðskaparrit - 01.01.1958, Qupperneq 97

Kolanøgdin í Suðuroy
103
reene Kul 2'/2 Alen. Den indeholder altsaa 30,000,000 Ku*
bikalen eller 240 Millioner Kubikfod, som udgør 48 Mil*
lioner Tønder, 22/3 Million Læster Steenkul, forudsat at
Fløtsen overalt er lige mægtig. Naar da hvert Aar for 1000
Huusholdninger deraf indførtes 3000 Læster a 10 Rd., saa
kunde Fløtsen udholde i 8 Aarhundrede og indbringe 26
Millioner Rd.» Roknað um til tey mát sum nú verða nýtt,
verður kolaøkið her mett til út ímóti 5 km2, kolatjúkdin
til stívan l'/2 m og kolanøgdin til umleið 12 mill. tons.
Hetta talið tykist at hóska toluliga væl við summi seinri
tøl, men Henchel roknar við ovstórari kolatjúkd og ovlíth
ari kolavídd. Væl er kolatjúkdin í støðum Vfi m, men
hetta er ovstórt meðaltal. Henchel hevur ikki havt líkindi
at máta kolatjúkdina so víða um, og hann tekur tí eisini
soleiðis til: «forudsat at Fløtsen overalt er lige mægtig».
Kolavíddin 5 km2 er nógv ovlítil samanborin við øll seinri
kanningarúrslit; Henchel hevur tí helst ikki verið kunnugur
við kolalindina allastaðni norðuri á oynni.
í ritgerðum Forchhammers eru ongar metingar av kola*
nøgdini, men í frágreiðing frá Fr. Chr. KabelV') verður
soleiðis tikið til: «Professor Forchhammer (26. Mai 1840)
bemærkede at han i Aaret 1820 havde anstillet Undersøg*
elser over de færøske Kullag, at de bedække en Overflade
af 2 Qvadratmiil i en Mægtighed af over 1 Alen, altsaa
udgjøre 288 Millioner Kubikalen eller omtrent 72 Mill.
engelske tons». Um hesa meting sigur Johnstrup (1873):
«Naar man har anført, at Forchhammer i sit her nævnte
Arbeide har sagt, at Kulformationen paa Syderø indtager
2 Mil2, da beroer det paa en Misforstaaelse af en Yttring
hos ham S. 184, hvor det hedder: «alle disse paa en Ud=
strækning af 2 Mil2 forekommende Spor af Kul»; men hvor
der intet siges om, at de som et samlet Hele have denne
Udstrækning. Man indseer ogsaa let det Urimelige deri,
') Frágreiðing frá Fr. Chr. Kabell til Indenrigsministeriet dagss. 3.
januar 1851.