Fróðskaparrit - 01.01.1964, Page 179

Lidt om bønavne
187
Den anden halvdel af tilhørsnavnene frembyder et ret
broget billede. En del navne som Kongsjørð, Kongsmørk,
Ognarbøur og Ognarmørk m. fl., ialt omkring et halv
hundrede navne, er ikke særlig interessante, da det jo er
en kendt sag, at der har været sável kongsjord som odels*
jord pá Færøerne, og da man kun yderst sjældent er i
tvivl om, hvilke bøstykker, der er eller har været kongs
og odel.
Derimod ved man næsten intet om, hvor stor en del
af kongsjorden, der er oprindelig kirkejord, og endnu
mindre om, hvor dette oprindelige kirkegods har ligget.
Her kan bønavnene give et vist fingerpeg. Nár man i
Lorvík har et bøstykke, der heder Biskupsmerkur, er det
sandsynligt, at dette stykke har været kirkejord og vel
ogsá, at det har været tillagt det færøske bispeembede.
Det samme gælder bøstykket Biskupsmørk i Vestmanna
og máske ogsá stykket Biskupsfløttur i Skálavík. Derimod
kan man næppe af navne som Prestbøur o. lign. udlede
noget sikkert om, at jorden er oprindelig kirkejord. Det
kan være jord, som en præst — og vel som oftest ikke
nogen katholsk præst — har ejet eller besiddet.
Navne som Kirkjujørð, Kirkjumørk o. lign. forekommer
i 21 forskellige bygder fordelt pá alle færøske sysler. I
nogle tilfælde kan disse navne forklares ved, at jorden
ligger i nærheden af kirken, men i mange af de bygder,
hvor sádanne navne forekommer, har der i ældre tid ikke
været nogen kirke, og man má vel da kunne gá ud fra,
at navnet betegner, at jorden oprindelig har tilhørt kirken.
For sá vidt angár Kirkjujørð pá Hestur anfører JÓAN Chr.
Poulsen, at denne jord skal være givet til kirken i katholsk
tid, og Matras antager, at Gamla Kirkjujørð i Mikladalur
kan være oprindeligt kirkegods. I sidstnævnte bygd var
der kirke i gammel tid (Debes nævner en kirke her), og
der kan derfor være grund til at antage, at betegnelserne
Kirkjujørð o. lign. ogsá i gamle kirkebygder ofte viser
hen til jordens oprindelige tilhørsforhold, og ikke dens