Fróðskaparrit - 01.01.1964, Side 180

188
Lidt om bønavne
beliggenhed. Hvad der er anført om Kirkjujørð m. v.,
gælder ogsá om navne som Bønhúsjørð (Skúvoy), Bøn=
húsmørk (Selatrað), Bønhúshálvmørk (Árnafjørður) og
Bønhúsgarður (Elduvík). Der kan være tale om jordens
beliggenhed i forhold til katholske bønhús, men udelukkes
kan det vel ikke, at nogle af disse navne viser hen til
jordens tilhørsforhold. For sá vidt angár Kloysturjørð i
Norðoyri er det utvivlsomt, at denne jord er gammel kirke*
jord, idet det gennem jordebøgerne kan pávises, at den
har tilhørt Munkelivs kloster i Bergen. Halgajørð i Skála*
vík og Sandur er muligvis ogsá gammel kirkejord.
I modsætning til kirkejorden har adelsjorden, d. v. s. den
jord, der ejedes af slægterne Rosenkrantz og Benkestok,
kun sat sig fá spor i indengárdsbetegnelserne. Navnet
Junkarinsmørk forekommer tre steder (Skáli, Strendur og
Kunoy), og disse jorder har vistnok været ejet af slægten
Rosenkrantz. Det samme gælder muligvis jorder som Ridd<
arateigar (Skúvoy) og Greivansjørð (Skálavík). Sikre spor
efter Benkestok*jorden synes ikke at kunne pávises i taksa*
tionsprotokollen. Máske hænger dette sammen med, at
protokollen ikke har indengárdsbetegnelser i Tjørnuvík,
hvor denne slægt ejede de 20 af bygdens 24 mk., og at
indengárdsnavnene i Sørvágur, hvor Benkestokkerne ejede
alle 48 mk., synes at hidrøre fra tiden efter adelsgodsets
salg.
Af de øvrige tilhørsnavne má endnu nævnes en gruppe,
der viser hen til, at jorden er eller har været udenbygds*
jord. Det drejer sig om ialt ca. 25 bønavne. Som eksem*
pler kan anføres: Hoyvíksmørk (Fuglafjørður), KoIIafjarðarí
mørk (Strendur), Norðoyamørk (Norðragøta) og Sand<
oyarmørk (Trongisvágur).
Tilhørsnavnene og beliggenhedsnavnene udgør tilsammen
omkring 2/3 af taksationsprotokollens bønavne. Af den
sidste tredjedel udgøres halvdelen (altsá omkring '/$ af
samtlige navne) af en gruppe, som kan kaldes beskaffen*
hedsnavne, d. v. s. navne, der fortæller noget om jordens