Fróðskaparrit - 01.01.1964, Page 182

190
Lidt om bønavne
Havebruget er betydeligt bedre repræsenteret. Kvan*
dyrkningen — hvorom henvises til H. Debes Joensens
fyldige redegørelse — har sat sig spor i navnene Hvanna*
deild (Glyvrar), Hvanngarðsmørk (Kunoy), Hvanngarðs^
jørð (Fámjin) og Uti undir Hvanngarði (Norðoyri). Nav*
net Kálteigar (Klaksvík) viser hen til indhegninger, hvor
der har været dyrket kál (Føroyskurrøtur). Navnet Krubba*
hálvmørk (Skáli) har vistnok ogsá relation til káldyrkning,
idet shetlandsk krobb, der svarer til færøsk krubba, be>=
tyder indhegning, særlig til smá kálplanter. Der er et en=
kelt navn, der tyder pá, at man har dyrket hør pá Fær=
øerne, nemlig Línheygur (Oyndarfjørður). Ifølge R. Ras=
mussen forekommer navnet Línteigar i forskellige bygder,
og det skal ikke være umuligt, at disse navne viser hen
til hørdyrkning i gammel tid. Endelig kan i denne gruppe
nævnes Urtagarðsmørk (Depil), hvor der ifølge Matras
tidligere skal have været dyrket lægeplanter.
Af de vilde planters navne forekommer engkabbeleje i
Sóleygamørk (Kirkja) og Sóleygagrøvsmørk (Skáli). PIante=
navnet gásepotentil forekommer i Murujørð (Vágur). I
denne gruppe kan ogsá nævnes Flintsjørð (Skúvoy) og
Lamburtsgyllin (Húsavík). Det første navn indeholder ikke
det danske ord flint, men det færøske flindur d. v. s. korki,
som er uanvendeligt til farvning. Plantenavnet lamburt om=
tales ikke hos R. Rasmussen. I Danmark (Sjælland) ken=
der man navnet »lammeurt« for Bellis perennis, der pá
færøsk almindeligvis kaldes summardái.
Et nærmere studium af taksationsprotokollens navnestof
kan næppe pá afgørende punkter ændre det billede, man
har dannet sig af de færøske ejendomsforholds udvikling
og landbrugets virkeformer, men det kan pá mange punkter
tjene til at supplere og udbygge dette billede.